Dansk Hestevæddeløb

Mobile navigation

Genopstår Jernladyen i 2020?

IRON LADY_11I9538
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
09. marts 2020 20:00

I 2018 blev det til klassisk sejr for Iron Lady, med sejr i Odessa Racing Dansk Oaks. Efter en skuffende sæson i fjor, så skal træner Jane Grove, forsøge at få "Jernladyen" på rette spor igen.

Af Henrik Brendholdt

Den aarhusianske galoptræner Jane Grove havde en flot sæson 2019, med seks sejre og en indtjening på 216.297 kroner. Til den kommende sæson har hun otte heste på  træningslisten. En af de mest interessante navne er den tidligere Oaks-vinder Iron Lady, som hun købte hos træner Bent Olsen, sidste efterår.

IRON LADY_MGL4019Iron Lady modtages her i vindercirklen af træner Bent Olsen, efter sejr i Dansk Oaks 2018. Foto: Burt Seeger.

  -  Da jeg fik den havde hun fået et overben og var i starten halt. Det viste sig dog kun at være kosmetisk, og efter et stykke tid blev hun i orden. Den var lidt stresset da den kom, men hun er kommet godt ind i rutinen her på stedet, fortæller Jane Grove og fortsætter

  -  Hun er en dejlig hest, som træner pænt. Jeg regner med at starte hende i nogle lette løb i starten, og håber hun kan vinde et-to løb. Vi skal nok lidt ud at rejse med hende, da de 2000 meter i Aarhus er smertegrænsen. Hun er meget bedre på længere distancer.

Iron Lady har indløbet 240.544 kroner i karrieren hidtil. Royal Experiment-datteren har indtil nu gjort alle sine starter for træner Bent Olsen. Største sejr var i Dansk Oaks, med en førstepræmie på 125.000 kroner. Derudover er det blevet til sejre i 3-Årstesten og Jydsk Derby Consolation. 

Ironlady200518 1000Iron Lady (til højre) vinder her Jydsk Derby Consolation 2018. Foto: Ole Hindby.

Sæsonen 2019 var ikke nogen dans på roser for den skimle hoppe. I seks starter blev det til en indtjening på kun 11.920 kroner. Hoppens tal faldt fra 77 til 72. Bedste placering sidste år, var en tredjeplads bag Loveatfirstsight og Shabbah på Klampenborg Galopbane.

Kiin KinnTræner Jane Grove havde en fin sæson i fjor. En af de seks sejre kom med hendes egen Kiin Kiin, som vandt med Kelvin C Belcourt på ryggen. Sidstnævnte forventes at ride nogle af staldens heste i løb igen i år. Heste som Sapper, Hells Angel, King Charles og King's Tavern, skal desuden tegne stalden i år. Foto: Ole Hindby.

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken. Læs vores cookie- og privatlivspolitik ved at klikke her.

Læs mere