Dansk Hestevæddeløb

Mobile navigation

Corona-opdatering: Weekendens løb ikke i akut fare for aflysning

Samlet felt i positioner_US
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
06. marts 2020 13:37

Weekendens planlagte løbsdage er ikke i overhængende fare for at blive aflyst eller kørt uden tilskuere, men Dansk Hestevæddeløb følger Corona-udviklingen tæt.

af Claus Juncker

I et forsøg på at inddæmme og forhindre spredningen af Coronavirusset har regeringen på et pressemøde i Statsministeriet i dag opfordret til, at arrangører udskyder eller aflyser alle arrangementer med mere end 1.000 deltagere. Ved arrangementer med mindre end 1.000 deltagere skal arrangøren vurdere smitterisikoen.

Regeringens udmelding giver ikke umiddelbart anledning til at aflyse weekendens planlagte løbsdage i Odense, Aalborg og Charlottenlund, men Dansk Hestevæddeløb følger udviklingen helt tæt og er forberedt på, at situationen kan ændre sig time for time.

Hest & Rytter

Dansk Hestevæddeløb deltager i øjeblikket på Hest & Rytter-messen i Herning. Hest & Rytter er i dialog med sundhedsmyndighederne og vil komme med en officiel udmelding kl. 14.00, som vi følger op på her på danskhv.

 

 

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken. Læs vores cookie- og privatlivspolitik ved at klikke her.

Læs mere