Dansk Hestevæddeløb

Mobile navigation

Shady Lady tog sig af Henrik Leths Mindeløb

SHADY LADY_11I7865
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
23. maj 2020 16:30

Eftermiddagens hovedbegivenhed Henrik Leths Mindeløb gik til Brian Wilson-trænede Shady Lady i hænderne på sønnen Oliver Wilson.

Af Henrik Brendholdt

Der blev redet i et højt tempo over de 1200 meter i Henrik Leths Mindeløb. Det var Not Today der satte pacen i front.

Ind på lige bane angreb faktisk hele feltet. Oliver Wilson trak skimle Shady Lady bagom feltet, og frem til anden sejr i træk. Indvendig angreb Danish Design/Maikel Narvaez Bravo forrygende, efter at have tabt adskillige længder fra start. Det blev til en fin andenplads, mens stabile Negroamaro/Marcos Robaldo var tredje. 

Femårige Shady Lady, som ejes af Annie Lund, vandt karrierens femte sejr, og er tæt på de 400.000 kroner i indtjening.

SHADY LADY_11I7882En glad Oliver Wilson efter sejren med Shady Lady. Oliver havde en fin dag med to sejre og flere placeringer. Foto: Burt Seeger.

Margiduddi bombede i V5-spillet

Allerede omtalte Sir Churchill sejrede lidt overraskende i V5-1. En større overraskelse var det dog at Le Tølbøll og Margiduddi kunne spurte forbi alt og alle i V5-2, og vinde karrierens første sejr til 11 gange pengene. 

MARGIDUDDI_11I7782Margiduddi gav Le Tølbøll årets anden sejr. Foto: Burt Seeger.

Favoritten General De Vega slog til i et 3-Års løb over de 1400 meter. Her var Prins Valiant og Billy Byrnes i teten undervejs. Midt i opløbet skiftede Lars Kelps General De Vega i hænderne på Nicolaj Stot dog gear, og trak fra til en let og sikker to længder sejr. 

GENERAL DE VEGA_11I7828General De Vega er flagskibet hos træner Lars Kelp. Og viste klassen ved at vinde let i 6.løb. Foto: Burt Seeger.

V5-finalen gik til favoritten Pitch Perfect redet til sejr af Rafael De Oliviera. Unnie Jacobsens hest førte undervejs. Var faktisk passeret af Icebreaker/Marcos Robaldo, men slog kontra de sidste meter, da sadlen var gledet på Icebreaker, som derfor ikke kunne rides for fuldt.

Dagens V5-spil gav 2658 kroner.

PITCH PERFECT_11I7889Eftermiddagens sidste vinder blev Pitch Perfect. Foto: Burt Seeger.

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken. Læs vores cookie- og privatlivspolitik ved at klikke her.

Læs mere