Dansk Hestevæddeløb

Mobile navigation

Outstanding King David bedst i Copenhagen Golden Mile

KING DAVID_11I8446
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
30. maj 2020 15:13

Årets Copenhagen Golden Mile blev vundet i opvisningsstil af Marc Stott-trænede King David. Midt i opløbet forlod "kongen" de øvrige og sejrede let med syv længder.

Af Henrik Brendholdt

Træner Marc Stott havde forud for årsdebuten for King David meldt ud, at Karin Sallings hest var "monster godt gående". Træneren havde ikke overdrevet. Da rytter Oliver Wilson bad Elusive City-sønnen skifte gear ind på lige bane, så blev de øvrige gjort til statister. King David forlod nærmeste konkurrent Sanary/Per-Anders Gråberg, og sejlede væk til en syv længders sejr. En fin andenplads blev det til Sanary, mens Jubilance/Elione Chavez ude i banen,  sluttede flot af til tredjepladsen.

KING DAVID_11I8482Der var selvfølgelig glæde efter den flotte storløbssejr. Foto: Burt Seeger

King David gav sin ejer Karin Salling en førstepræmie på 165.000 kroner. Den nu femårige hingst har nu vundet 10 sejre i 16 forsøg, og har indløbet over 1,7 millioner kroner. 

KING DAVID_11I8466King David var helt alene på målfotoet, som en flot vinder af Golden Mile 2020. Foto: Burt Seeger.

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken. Læs vores cookie- og privatlivspolitik ved at klikke her.

Læs mere