Dansk Hestevæddeløb

Mobile navigation
Encore Cloc sejrer overlegent for Henrik Lønborg 12. maj 2020Foto: Burt Seeger

Lønborg: Vi er på vej i den rigtige retning

ENCORE CLOC 11I6978
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
16. maj 2020 7:00

Henrik Lønborg planlægger at starte Encore Cloc i travligafinalen i stedet for Frosty Hanovers Mindeløb.

Af Niels Jørgensen

I en E-årgang langt over middel er der efterhånden mange om buddet, deriblandt Encore Cloc, som har åbnet fireårssæsonen med to sejre på 1.14-tider over normaldistancen.

Skønt hesten i tirsdags i Lunden sejrede knusende overlegent og rykkede seks længder væk i opløbet, så får man endnu ikke Henrik Lønborg til at tilslutte sig, at Encore Cloc har kurs mod årgangens top.

»Det ved jeg ikke. Hvad tror du de andre kan,« søger Lønborg retorisk at undvige, men erkender så:

»Det er klart at vi er på vej i den rigtige retning, men det er andre også. Spørgsmålet er, hvem der udvikler sig mest fra tre- til fireårssæsonen. Encore Cloc har været klart positiv men jeg ved, hvor gode de andre er. Jeg håber blot at kunne gøre Encore Cloc så god, at den kan være blandt de tre første en gang imellem.«

Næste start bliver på Musketererdagen 2. pinsedag i Skive, men ikke i Frosty Hanovers Mindeløb.

»Jeg tror at vi vil ud i ligafinalen i stedet. Her er 40.000 kroner til vinderen og det er et meget lettere løb, så vi prøver at være fornuftige,« siger Henrik Lønborg. 

»Burde vinde et løb som dette«

I dag på hjemmebanen med løbsstart allerede kl. 11.00 anser Henrik Lønborg en anden af staldens fireåringer, Endless Dream for at være den bedste chance. Det handler om dagens indledende løb, som samtidig er første afdeling i V4-spillet.

»Endless Dreams (1. løb) burde vinde et løb som dette, som han har gået. Jeg var tilfreds med hans seneste indsats, og hvis han går noget tilsvarende det, så skal han slå disse heste,« siger Henrik Lønborg.

Hvad siger hesten til Århus-banen?

»Der har den gået tidligere. Senest den prøvede banen var det bare mig, der kørte dårligt, så hesten kan godt gå på banen. Den kommer uden alle fire sko, hvor det har været med bagsko i årets to foregående starter. Jeg tror ikke, at det gør den store forskel, men de kloge siger jo, at det giver et halvt sekund, og i stedet for at sko hesten om lige op til starten, så får han dem bare af.«

Lønborg er vindertippet med Endless Dreams, mens han er tippet som anden med den sejrsvante Benton Frisco. Her ligger træneren imidlertid lavt i forventningerne,

»Benton Frisco (4. løb) har vi haft lidt problemer med, og synes stadig ikke, at det helt fungerer, men nu prøver vi at starte for at se, om hesten nogenlunde kan være med dem. Det er en præmiekandidat,« ser Henrik Lønborg.

Hvad har problemet været?

»Hesten har altid haft det med at kunne tabe travet til slut. Nu er det blevet lidt værre. Derfor har den holdt pause og så vi har bygget den op igen, men det er ikke sådan at vi siger: Juhu, nu er den der.«

Læs yderligere trænerkommentarer m.v. på fasttrackracing.dk

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken. Læs vores cookie- og privatlivspolitik ved at klikke her.

Læs mere