Dansk Hestevæddeløb

Mobile navigation
Key Largo vandt efter føring hele vejen for René Kjær i OdenseFoto: Gorm Johansen

Key Largo på vinderpladsen på Fyn

KEY LARGO 220520
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
22. maj 2020 17:45

Der blev vist flotte præstationer på "fynsk fredag" på Fyens Væddeløbsbane i Odense. En af de bedste leverede Key Largo, da den vandt et Liga 2-løb og nu er klar til finalen i Skive på Musketerdagen 1. juni.

Af Jesper Elbæk

Key Largo bombede til spids, og afviklede de første 500m i 1.13-fart. Tempoet blev strøget til 1.16-fart den første kilometer med Kent Friborg-trænede Machiavelli i dødens. De sidste 500m trykkede René Kjær på gaspedalen, og via 1.11,4 den sidste halvbane, så blev sejren uendelig sikker nogle længder foran en godt afsluttende Balotelli med Anders Pedersen og Champions Peak, som havde haft ryg på Key Largo undervejs. Machiavelli var godkendt fjerde efter et løb i dødens alle 2140m.

René Kjær var godt tilfreds, da Fast Track-reporter Palle Vennekilde fangede ham efter løbet.

- Han er bare stortilpas for tiden, og så betyder mellemtiderne ikke noget. Han er bare blevet "vigtigere og vigtigere" i træningen, og det er en hest, som vi forsøger at bygge op til de større opgaver. Næste start bliver nok i Liga-finalen i Skive 1. juni, men vi har da en stor drøm om at være med på Falster senere på året i et løb, som de kører som minde for min gamle læremester, lød det fra René Kjær et par løb efter sejren med Key Largo.

Og løbet som Kjær refererede til er naturligvis Harald Lunds Mindeløb på Nykøbing Falster Travbane, som er programsat til 19. juli.

Allerede i 1. løb blev tv-seerne vidner til en flot præstation, da Lindy Holm-trænede Freddy Boy vandt efter føring fra start til mål for Skive-træner Jeppe Rask. Sejren kom på ingen måde overraskende, hvis man havde set seneste start i Billund, hvor Freddy Boy galopperede anden/tredjeplads væk mod Frederik og Flower Dust på en tid omkring 1.17,3a/1900m.

Nu kunne Freddy Boy "nøjes" med at løbe 1.18,0/2140m, og sejren blev småt overlegen foran Frasier og Florican Rold. Flere sejre venter for Ens Snapshot-sønnen.

2. løb gav sejr til Alvin C G, som tidligt blev kørt frem udvendigt på førende Diva med Casper M. Nielsen. René Kjær trykkede færdigt på sidste langside, gled til spids inden sidste sving, og kunne relativt ubesværet svare op for angreb fra Esajas og en meget forbedret Caspian Of Narnia.

I 3. løb var al optaktssnak fokusere på duellen mellem Frederik og Staro Obrigado, men begge disse galopperede i en hastig spidskøring ind i første sving. Frederik blev diskvalificeret, mens Staro Obrigado blev sat i trav igen.

Alt imens gik Kent Friborg til spids med Livi Power, som ikke havde vundet hidtil i seks forsøg. Men det har den nu, for Friborg bombede til 69 gange pengene i vinderspillet foran Staro Obrigado med Steen Juul, som reparerede den kæmpestore startgalop på flotteste vis, samt Thespywholovedme og Fonseca, som gik stort set lige over mål.

Worst Nightmare speedede bedst af alle igen

6. løb gav sejr til Knud Mønster-trænede Worst Nightmare, som reddede fire V5-spillede tørskoede i land, og hver især kunne de indkassere over 70.000 kr. i gevinst ved at have kryds ud for Alvin C G, Livi Power, Key Largo, Eureka Downs og Worst Nightmare.

Worst Nightmare gled afsted i angreb med 600m hjem, og selv om Casino Brick med Morten Friis angreb godt, så blev sejren til slut sikker i 1.14,3a/2140m. Undervejs havde Pomerans Dag spids i et drabeligt tempo, hvilket gav trætte ben rundt sidste sving. Dermed blev spilfavoritten Benjamin Nordal fanget i ryggen, og kom først sent fri til angreb.

I 5. løb vandt René Jonassen med den dygtige 4-årige hoppe Eureka Downs, som let koblede greb på den førende Explosive Lady i opløbet. Programtipset Ea blev tidligt kørt fremad, men blev svaret ud, og så var dén dag ødelagt. Anders Pedersens Elektra Henley kom i et godt angreb med 700m til mål, men galopperede en topplacering væk i opløbet. 

7. løb havde afbud fra forhåndsfavoritten Estrella Sisa, så Aalborg-træner Anders Pedersen havde taktikken klar fra 20m tillæg. Tidligt frem for at overtage fra den enlige hest fra spids, Eldon Neergård, og sådan blev det. Draco sad i spids midt i første sving, og efter 1.19-fart både 500m og første kilometer, så skruede Pedersen op for farten de sidste 500m, som blev afviklet i 1.11-fart! Stensikker fart foran en forbedret Conrad Shadow. 

8. og sidste løb gav spids-og-slut-sejr til Hans Ulrik Kristensen-trænede Chelsea, som kunne sejre til odds 2,78. Var alene på målfotoet til slut, selv om Royal Simoni sluttede godt af for Preben Kjærsgaard.

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken. Læs vores cookie- og privatlivspolitik ved at klikke her.

Læs mere