Dansk Hestevæddeløb

Mobile navigation

Jeg tror Granello er en klassehest

Marc Stott_MGL6249
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
20. maj 2020 20:00

Danmarks næstmest vindende galoptræner i fjor Marc Stott, sender lørdag syv heste til start på Klampenborg Galopbane. Især ustartede Granello får flotte ord med på vejen af aarhus-træneren.

Af Henrik Brendholdt

Marc Stotts heste er kommet lidt senere igang i år. Årets første start for stalden var i torsdags på Fyn, hvor Aperola sejrede i Karl K. Pedersens Mindeløb

  -  Det var en god start, og en indikation på at grundformen på mine heste er i orden. Aperola er en let type som er let at sætte op. Alligevel har jeg en god følelse af at formen på mine heste er god, fortæller Marc Stott.

Aperola FynAperola gav Marc Stott den bedst tænkelige start på sæsonen 2020. Foto: Gorm Foto.

Træneren sender hele syv heste med transporteren til Klampenborg lørdag, hvor der bydes på et otte løb stort program, med start klokken 12.45.

Spændende ungheste debuterer

Allerede i lørdagens første opgør som er V4-1, sender stalden to spændende debutanter ud. Verduzzo og Granello starter i et 3-Års løb maidenløb.

  -  Verduzzo er halvbror til Mowerinaløbsvinder Miss Tiffany. Han er en hest som jeg har forventninger til. Han kan godt løbe med frem allerede i debuten, men er nok tvivlsomt om han er vinderaktuel

  -  Granello tror jeg er en klassehest. Er en stor hest som det har taget tid med. Den skal ud og lære her. Med tiden tror og håber jeg den kan udvikle sig til en 90+ hest. Den har Norsk 2000 Guineas og Norsk Derby, som store mål i år.

Marc Stott har desuden fine heste som Alwaysonmymind, Prins Valiant, Novicell, Sir Churchill og Sir Antonelli til start. 

Læs Marc Stotts vurdering af deres chance på Fasttrackracing.dk fra torsdag formiddag.

SPEEDMAN_11I3484Alwaysonmymind som gjorde det flot i fjor med en indtjening på 215.835 kroner, sæsondebuterer i et 3-Års løb. Her (til venstre) bliver det til en tredjeplads i Produces Stakes. Foto: Burt Seeger.

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken. Læs vores cookie- og privatlivspolitik ved at klikke her.

Læs mere