Dansk Hestevæddeløb

Mobile navigation
Derby25 lancerer koncept for spilleklubberFoto: Derby25 pressemeddelelse

Derby25 lancerer SpilKlub25

Spilklub25
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
14. maj 2020 14:55

Derby25 lancerer SpilKlub25. Et værktøj til spilleklubber, som laver anpartsspil.

Af Jesper Elbæk

"Nu kan du nemt spille på hestevæddeløb sammen med vennerne", lyder det fra Derby25 i en pressemeddelelse, som Danskhv.dk har modtaget i dag. Det nye koncept SpilKlub25 gør det let at spille sammen og dele spændingen med sit hold - samtidig med at de flere penge i puljen øger gevinstchancerne, lyder det videre.

SpilKlub25 gør det muligt at sætte et andelsspil på alle typer af V-løb. Det fungerer ved, at en holdkaptajn opretter et hold og inviterer holdkammerater. Når holdkaptajnen ønsker det, sætter han andele af en kupon til salg, som holdmedlemmerne kan købe ind i. Til sidst færdiggør holdkaptajnen kuponen ud fra den samlede puljes størrelse.

Driftsdirektør hos Derby25, Henrik Friis, glæder sig over nylanceringen.

Vi ved, at spilklubbers popularitet er stigende og efterspurgt af mange af vores spillere, så vi er glade for at kunne imødekomme dette ønske og lancere SpilKlub25. Vi er særligt stolte af, hvordan vi med lanceringen forbedrer spiloplevelsen ved denne sociale spilform betragteligt, lyder det i pressemeddelelsen, og Derby25 har også en version to på vej.

Vi ønsker den bedst mulige spiloplevelse for vores spillere, og derfor har vi også allerede en version 2.0 på tegnebrættet, hvor det blandt andet vil være muligt at lave multikuponer, så holdkaptajnen kan lave flere kuponer indenfor samme andelsspil, afslutter Henrik Friis.

Man kan allerede nu selv forsøge sig som holdkaptajn på Derby25.dk, og man kan læse mere om SpilKlub25 på dette link.

I aften kan der bl.a. spilles V64 på Åby eller V5 på Örebro.

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken. Læs vores cookie- og privatlivspolitik ved at klikke her.

Læs mere