Dansk Hestevæddeløb

Mobile navigation

Tølbøll-familiens sejrsstime fortsatte i Aalborg

Borodino
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
27. juni 2020 16:30

Det blev endnu en succes for familien Tølbøll, da Borodino/Le Tølbøll sejrede i Talisman Handicap, denne eftermiddag på Racing Arena Aalborg. Træner Jørgen Tølbølls heste har vundet seks sejre i årets 15 starter. Endnu en stor gevinst i V5-spillet.

Af Henrik Brendholdt

Der var 16.000 kroner i førstepræmie i V5-4. Fra start var det som ventet Brocco/Susanne Lyseng der var med fremme. Favoritten blev dog svaret af Alizeti/Frederick Salvador og de tog en tørn i front.

Det kostede til slut og istedet gik King's Son/Marcos Robaldo frem. Helt uvendig kom Borodino og Le Tølbøll med store galopspring, og sejrede med et hoved før en tapper King's Son, mens Søren Brun/Francis Waweru var tredje.

Borodino (1)Borodino er tit garant for en god afslutning. Her runder den kort før mål en velgående King's Son. Foto: Hesselborg Foto.

Årets første fuldblodsvinder i Aalborg blev Birgitte Nielsen-trænede Desert Eagle/Susanne Lyseng, som fulgte sejren op fra Aarhus, med at vinde Sankt Peder Handicap.

Længe lignede det sæsondebuterende Haseen/Liam Doran skulle snyde favoritterne, da Karen Grethe Jensens hest var førende med fem-seks længder undervejs. Ind på lige bane angreb flere heste. Den førende stred dog godt i front, men til slut var seksårige Desert Eagle stærkest, og kunne give sin ejer Lisa Lindbjerg endnu en flot sejr.

Desert Eagle (1)Desert Eagle har indledt sæsonen på flotteste vis med to sejre. Foto: Hesselborg Foto.

Også i andet løb V5-1 var der fuld fart på undervejs. Som ventet tog Minuty Prestige/Liam Doran over de 1500 meter. Ditte Bundgaards-hest fik dog ikke fred i front, da Pipi/Cornelia Hartsmar trykkede på undervejs, og en overgang var "udbryderne" ti længder foran et jagtende felt. 

Det kostede dog til slut. Pipi faldt helt fra, mens Minuty Prestige i opløbet måtte slippe outsideren Amor Invicto/Nicolaj Stott forbi. Sidstnævnte vandt sin første sejr i flere sæsoner, og den første for sin træner og medejer Karsten Johansen.

Amor InvictoAmor Invicto hædres efter sejren i 2. løb. Foto: Hesselborg Foto.

Også i V5-2 blev det til hjemmebanesejr, da Miss Van Winkle/Frederick Salvador spidsede hjem over de 1800 meter. Hele rejsen lå Børge/Sara Slot nærmest og klarede andenpladsen, mens Street Boss/Marcos Robaldo var tredje.

3M1A13953Miss Van Winkle vandt i sikker stil karrierens tredje sejr. Foto: Hesselborg Foto.

LegialTina Mortensen-trænede Legial/Nicolaj Stott fik den bedst tænkelige start hos sin nye træner, ved at vinde sæsondebuten på hjemmebanen. Til slut var Binary File-datteren klart bedst, og afviste et angreb fra favoritten Elodie til slut, og rytter Nicolaj Stott var tydeligvis tilpas over dagens anden sejr.  Foto: Hesselborg Foto.


Det har været et ganske godt køb Stald Søndervang har gjort ved at købe Schumli i England. Hoppen vandt i V5-finalen sin tredje sejr i landet i kun seks forsøg. Endnu engang var recepten føring fra start til slut, og et godt angreb fra East Meets West/Nicolaj Stott blev afvist.

3M1A16081Schumli stred helt til stregen i 6. løb. Foto: Hesselborg Foto.

Dagens V5-spil gav god gevinst, da fire rigtige rækker fik 16.819 kroner.

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken. Læs vores cookie- og privatlivspolitik ved at klikke her.

Læs mere