Dansk Hestevæddeløb

Mobile navigation
Daytona og Steen Juul ved sejren i Jydsk 4-årings Grand PrixFoto: Ole Hindby

Steen Juul peger på Emoji og E Type Cash

Daytona JVB 7 Juli 2019
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
19. juni 2020 10:00

"Mr Grand Prix" ser ikke sig selv i en favoritrolle inden fredagens Fireårsprøver på Jydsk Væddeløbsbane.

Af Niels Jørgensen

I 2017 vandt Steen Juul med Bvlgari Peak og sidste år sørgede Daytona for Steen Juuls foreløbigt niende sejr i Tuborg Jydsk 4-årings Grand Prix.

Hvem vinder du grand prix med i år?

»Arrh. Jeg har ingen af favoritterne i år. Der er et par stykker som stikker kraftigt ud, Emoji og E Type Cash. Jeg har svært ved at tro at vi skal nå op til dem, men vi forsøger,« siger Steen Juul.

Historisk set vil det imidlertid være risikabelt helt at regne "Mr. Grand Prix" ud af ligningen idet han har egentrænede heste til start i tre af de åbne prøver.

»Explosive Peak (5. løb) har løbet pæne tider i de to starter i år. Jeg har ikke været supertilfreds med hesten, men den har været nogenlunde. Det er en lille outsiderchance,« siger Steen Juul.

»Enjoy The Game (7. løb) træner fint og der er intet negativt at sige om hesten. Her har den en dårlig udgangsposition, som gør det lidt outsiderbetonet, men han er en af dem som kan tage sig videre til finalen,« vurderer Steen Juul.

Han har sin måske bedste chance til slut:

»Extreme (8. løb) har en dårlig udgangsposition, men han er stabil og travsikker, så det løser sig forhåbentlig. Han bør være med til at kæmpe om det.«

Hvad skyldtes galoppen senest?

»Den kom totalt overraskende for mig, i og med at hesten normalt er stabil. Extreme kommer med bagsko denne gang. Den plejer at gå uden sko,« siger Steen Juul.

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken. Læs vores cookie- og privatlivspolitik ved at klikke her.

Læs mere