Dansk Hestevæddeløb

Mobile navigation

Propositioner for juli måned

PROPS LOGO RGB 6167
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
17. juni 2020 12:42

Så er der frisk lavede propositioner for juli måned og som altid er det Jydsk 4-årings Grand Prix, som er ”hovedretten” i denne måned.

BEMÆRK: En udmelding omkring igangsætning af amatørsporten kan forventes senest mandag.

Af Sport & Udvikling 

Hele 24 travløbsdage bydes der på i denne kalender og hvor Jydsk Væddeløbsbane tiltrækker sig størst opmærksomhed, når der i weekenden 4.-5. juli er flere store begivenheder på plakaten.

Lørdag med Hoppe Grand Prix og 3-års Prøver

Om lørdagen afvikles Jydsk 4-årings Hoppe Grand Prix og dagen krydres tillige med forprøver til Jydsk 3-årings Grand Prix.

Søndag med Grand Prix og Preben Munch finaler

Om søndagen er det selvfølgelig Jydsk 4-årings Grand Prix som er hovedbegivenheden, men der bydes også på finale og trøstfinale i Preben Munchs Mindeløb, Jydsk 4-årings Grand Prix Consolation, ligesom der begge dage er travligaløb, så der er lagt op til en forrygende weekend i ”smilets by”.

Harald Lunds Mindeløb 19. juli

Juli måned tæller også Nykøbing Falsters største løbsdag, når der søndag 19. juli, bydes på Harald Lunds Mindeløb og travligaløb.

Kl. 17.00 (Power Hour) vender tilbage på hverdagene

Corona-perioden har vendt op og ned på mange ting, således også starttidspunkterne for specielt hverdagsløbene, som i de fleste tilfælde har været afviklet kl. 15.30. Men fra juli måned vender vi tilbage til den oprindelige sæsonplan og starttidspunkter, som før corona-pandemien brød løs. Hvilket vil sige at hverdagstravene igen starter kl. 17.00 med undtagelse af Aalborg torsdag 2. juli, hvor løbene starter kl. 14.45 pga. Sprintermesteren-dagen i Halmstad. (dog kl. 15.45 om fredagen som vanligt).

August propositioner senest mandag 6. juli

Vi ønsker alle god fornøjelse med juli måneds propositioner KLIK HER og allerede nu er august måneds propositioner under udarbejdelse og er på ”gaden” senest mandag 6. juli.

Snarlig udmelding omkring amatørsporten

De udsendte juli-propositioner giver ikke i første omgang amatørkuske/-ryttere mulighed for at deltage i løbene. Der arbejdes dog med et oplæg til igangsætning af amatørsporten, når forsamlingsforbuddet pr. 8. juli hæves til 100 personer.

En udmelding herom kan forventes senest mandag, hvorefter der vil blive udarbejdet et tillæg til propositionerne for juli.

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken. Læs vores cookie- og privatlivspolitik ved at klikke her.

Læs mere