Af Claus Juncker
Et nyt månedligt nyhedsbrev fra DH Ungdom skal skabe mere liv omkring ponysporten og bringe foreningen i øjenhøjde med især børn- og unge, men også deres forældre.
I første udgave kan man blandt andet læse om en flytning af Pony-DM fra d. 7.-9. august til d. 26.-27. september. En flytning begrundet i, at Covid-19-situationen har skubbet hele ponysæsonen og samtidig vanskeliggjort samlingen af børn og unge. DM-dagene er for hele ponysporten og ikke blot DM-deltagerne. Der vil således være mulighed for at melde til øvrige propositioner.
Nyhedsbrevet indeholder også vigtig information om DM for Ponykuske, Ligaløb samt Fast Riders jr. og så kan man læse om nogle nye konkurrencetiltag, der allerede i dag skydes i gang på DH Ungdoms Facebook-side.
Første udgave af DH Ungdoms nyhedsbrev kan læses HER.