Dansk Hestevæddeløb

Mobile navigation
Leading Tile og Michael LønborgFoto: Niels Jørgensen

Nye svenske heste til Michael Lønborg

Leadingtile Michaelloenborg200320
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
02. juni 2020 11:46

Michael Lønborg har udvidet stalden med fire heste for en svensk hesteejer. En femte kan være på vej.

Forleden ankom fire nye heste til Michael Lønborgs træningskvarter. De ejes alle af Glenn Bergbrings selskab GleBer Communication AB og har hidtil været trænet af Camilla Jonasson.

»Baywatch (4-årig vallak v. Sinou Madrik/Meridien Ås) har startet to gange, hvor den har sat af i pasgang. Vi skal se om vi kan finde nogle autostartsløb til hesten når den lige har fundet sig til rette hos os,« fortæller Michael Lønborg.

»Carozzo (5-årig vallak v. Igor November/Mozzarella Ås) vandt i september på 1.12,7a/2140 meter og har tjent 310.000 SEK. Det er en hest vi håber at kunne få lidt liv i. Nicoise (2-års hoppe v. Zola Boko-Caprese) kan ikke ret meget p.t. og der skal køres mange kilometer før vi når til noget med den. Beachglade (4-års hoppe v. Andover Andover-Memo Ribb) har trænet fint hos os. Hesten har ikke nævneværdige resultater og har ikke startet i år. Vi håber bare at hesten ikke har været klar så der faktisk er lidt at komme efter,« siger Michael Lønborg og tilføjer:

»Jeg har tidligere trænet heste for ejeren, som henvendte sig og spurgte om jeg havde plads. Og der skulle gerne komme en mere, en stayertype.« 

Leading Tile jagter årets femte sejr

Onsdag på hjemmebanen er Michael aktuel med staldens spydspids Leading Tile, der er ude efter sæsonens femte sejr i samme antal forsøg på Jydsk Væddeløbsbane.

»Leading Tile (6. løb) var rigtig fin senest og møder vel ikke nogen som den ikke har mødt før. Fra en fornuftig udgangsposititon er det vel en vinderchance.«

Bliver det til spids igen?

»Det gør det vel som jeg lige kan se det, men det kan være at andre synes noget andet. Og distancen (2300 meter, red.) burde ikke være noget problem. Hesten har tidligere vundet en travliga-finale over 2300 meter i Århus, og det var fra bagspor.«

Michael Lønborg udtaler sig om tre andre chancer på fasttrackracing.dk

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken. Læs vores cookie- og privatlivspolitik ved at klikke her.

Læs mere