Dansk Hestevæddeløb

Mobile navigation
Hambo Transs R og Michelle Mønster vinder Åby Monté Trophy - 25.6.2020Foto: Fast Track Replays

Michelle Mønster er den ukronede montédronning

Hambo Transs R 25620
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
25. juni 2020 22:22

Endnu en storløsbsejr kom i aften i hus, da Michelle Mønster vandt Åby Monté Trophy på Hambo Transs R. Stine Juul-Marker tredje i Summer Meeting Talents.

Af Kim Nielsen

Hun gjorde det igen. Michelle Mønster vandt montéløbene både i Elitloppsweekenden og i Oslo Grand Prix-weekenden, og i aften kunne hun så tage en ny sejr på en Paul Hagoort-trænet hest, da hun på ryggen af Hambo Transs R sejrede i Åby Monté Trophy med en førstepræmie på 250.000 SEK.

Fra start tog Michelle Mønster let hånd om føringen, og efter 12-fart på kilometeren skruede hun op for tempoet med 600 m igen. Ind på opløbet lignede det en overlegen sejr, men det tog imod de sidste 50 m. Her kom Volcan de Bellando faretruende nær, men Hambo Transs R reddede sig akkurat i land og vandt i tiden 1.12,2/2.140 m auto.

Michelle Moenster 140719

Michelle Mønster viste igen de skandinaviske montéryttere. hvor skabet skulle stå. Foto: Hesselborg Foto.

Summer Meeting Talents

De to danske kuske Stine Juul-Marker og Lasse Christensen repræsenterede Danmark i Summer Meeting Talents. Lasse Christensen havde trukket en af de to favoritter Guidetti Sisu, og det så længe lovende ud, da parret førte på vej ind i opløbet.

Der var dog ikke mere benzin på tanken, og Guidette Sisu fejlede kort før mål som en slået hest. Stine Juul-Marker var blevet skovlet langt ned med Icloud på sidste langside. Men på en fremragende afslutning nåede hun tredjepladsen et stykke efter vinderen Conrads Janne kørt af Hannah Gustavsson, der således vandt den eftertragtede tur til Marcus Melanders træningscenter i USA.

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken. Læs vores cookie- og privatlivspolitik ved at klikke her.

Læs mere