Af Claus Juncker
Efter at have konsulteret Justitsministeriet har Kulturministeriet her til aften bekræftet, at de af væddeløbsbanernes restauratører, der opfylder visse betingelser, kan tage imod gæster samtidig med, at der afvikles løb.
Åbningen skal dog ske under hensyntagen til, at gæsterne ikke er at betragte som tilskuere til løbsarrangementet. Det vurderes således, at gæsterne primært må følge løbene fra et nærmere afgrænset indeareal i tilknytning til spisestederne, men at der ikke må være mulighed for adgang til banernes øvrige områder - herunder udearealer.
Arbejdet med udarbejdelsen af konkrete retningslinjer er iværksat.