Dansk Hestevæddeløb

Mobile navigation

Acapello indfriede favoritværdigheden i Petit Prix

Acapello vindercirkel
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
13. juni 2020 13:49

Årets udgave af "det korte Jydske Derby"  kaldet Stormagasin Sallings Petit Prix gik til favoritten Bent Olsen-trænede Acapello, som ejes af Stald Ktas.

Af Henrik Brendholdt

Efter en medrivende opløbskamp gik sejren i Stormagain Sallings Petit Prix til Acapello og Elione Chavez.

Fra start var det Strada/Marcos Robaldo der tog teten. Oliver Wilson på Lady Isabell var så uheldig at tabe stigbøjlerne i spidskampen. Den førende sæsondebutant forsvarede sig længe. Midt i opløbet blev Bent Olsens duoen Stoneeye's Kitten og Acapello for alvor nærgående.

Strada stred godt men blev passeret kort før mål af favoritten Acapello.

Der var 46.000 kroner i førstepræmie til ejerne Stald Ktas.

AcapelloAcapello (til højre) rammer målstregen først. Foto: Ole Hindby.

Mr Gunpowder på forrygende afslutning i Jydsk Champion Sprint

På en flot afslutning ude i banen så gik sejren i HH Care Jydsk Champion til Bolette Rosenlund-trænede Mr Gunpowder. Efter Persona/Martin Rodriguez havde været førende undervejs, så gik King's Son/Elione Chavez frem indvendig i opløbet og lignede en vinder. Udvendig leverede Mr Gunpowder i hænderne på Marcos Robaldo dog en forrygende afslutning, og sejrede med 1,5 længde før King's Son og en godt adsluttende Moneytalks/Nicolaj Stott.

mr Gunpowder (1)Mr Gunpowder bedst i V5-1. Foto: Ole Hindby.

Daurehøj CarrlasAnne Mette Højfeldt-trænede Daurehøj Carlras/Nicolaj Stott en let vinder af Stutteri Hjortebos Ærespræmie. Foto: Ole Hindby.

Eftiraath sejrede efter forrygende afslutning i Tattersalls Champion Stakes

Sandie Kjærs Brocco/Maikel Narvaez Bravo sørgede for en frisk galop i året Champion Stakes for klasse 2-hestene. Den førende var tre-fire længder i front det meste af de 2100 meter. Ind på lige bane angreb flere heste. Bedst gik det for først Princeton/Nicolaj Stott, og sidenhen Ann-Charlotte K. Wedsgaards Eftiraath/Rafael De Oliviera.

Sidstnævnte lå sidst i feltet undervejs og fik perfekt plads på bestilling ind på lige bane. Her speedede Poet's Voice-sønnen flot frem til en længdes sejr.

Dermed har Eftiraath nu vundet seks sejre i karrieren, og har indtjent lige over 300.000 kroner til ejer Stald Søndervang. Udover førstpræmien på de 43.000 kroner, var der en voucher på 2.000 sterling pund til en auktion til ejerne.


EftiraathEftiraath var flyvende i opløbet for rytter Rafael De Oliviera. Foto: Ole Hindby.

Go Win Casino outstanding i Elkær Stutteris Ærespræmie                      

Det tradiotionsrige løb havde ikke overraskende King Charles/Rafael De Oliviera i føring undervejs, fulgt af Schumli/Marcos Robaldo.  

Stillingen holdt rundt opløbssvinget hvor især Go Win Casino/Maikel Narvaez Bravo var velgaloperende midt i banen. Hurtig overtog Johnny Reimers hest teten, og sejrede sikkert før godt afsluttende Prinsesse Kia/Elione Chaves om med Ventuari/Oliver Wilson som tredje.

Go Win Casino (1)Go Win Casino tjente rare 30.000 kroner ved sejren i Elkær Stutteris Ærespræmie. Foto: Ole Hindby.

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken. Læs vores cookie- og privatlivspolitik ved at klikke her.

Læs mere