Dansk Hestevæddeløb

Mobile navigation
Viola Toft speedede til let sejr i Aarhus for danmarksmesteren Lars MunkFoto: Ole Hindby

Viola Toft efter ryg, ryg og ryg...

Viola Toft 100720
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
10. juli 2020 19:10

Danmarksmesteren Lars Munk plettede i første forsøg efter "Corona-karantænen" med sin egen Viola Toft, som fik et skønt rygløb undervejs.

Af Jesper Elbæk

Fra start var det Cayoe Flex med Heidi Astrup, der tog spids, men hun slap hurtigt spidsen til en gålysten Diana Winner med Kim Madsen. Diana Winner tabte dog pusten til slut, og først tog Cayoe Flex over, men siden kom Viola Toft flyvende ude i banen til let sejr i 1.17,6/1860m foran en ligeledes godt afsluttende Black Snapper, som gjorde det flot i første start for sin ejer Tonny Rasmussen.

2. løb gav stensikker sejr til Damse P D med Harald Dyhrberg, som ellers ikke var for optimistisk forud for starten. Men det vidste Damse jo ikke noget om, så den smuttede rundt om den førende Coco Højgård med 600m til mål, og fortsatte mod overlegen sejr foran netop Coco Højgård og Business As Usual.

Damse P D_100720Damse P D vinder let for Harald Dyhrberg. Foto: Ole Hindby

Montéløbet i 3. løb gav en måske lidt overraskende sejr til Apache Line med Christina Lindhardt. I hvert fald bedømt før løbene, men Lindhardt gav meldinger om en rigtig god opvarmning, og var ikke selv helt overrasket.

Apache Line fløj frem til sejr foran favoritten She's A Dream, som netop havde afvist angreb fra Beat The Beast, men vel alligevel skuffede en smule. Det tog dog ikke glæden fra Apache Lines træner Pia Døes Hald - Fru Birger Jørgensen - eller rytteren Christina Lindhardt - gift med Skive-træner Christian Lindhardt, som begge syntes det var dejligt at have håneretten over deres "værre halvdele".

Apache Line vandt i tiden 1.16,7/1820m. 

Apache Line _100720Apache Line vandt for Christina Lindhardt på en forrygende afslutning. Foto: Ole Hindby

4. og sidste løb gav flot sejr til Rich Man med Niels Knudsen, som kørte et aldeles perfekt løb. Ryg på den førende Odin Hovmand med Anette Uglebjerg hele vejen rundt, og så ud til angreb på bakken i opløbet. Vindertid 1.18,8/1800m

God afslutning efter et hårdt løb i dødens fra Tempo Blåbjerg, som snart vinder løb, og så holdt Odin Hovmand fint hjem til tredjepladsen efter meget lang pause.

Rich Man _100720En stortilpas Niels Knudsen vinder dagens sidste løb med Rich Man, som dermed rundede den kvarte million i indtjening. Foto: Ole Hindby

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken. Læs vores cookie- og privatlivspolitik ved at klikke her.

Læs mere