Dansk Hestevæddeløb

Mobile navigation
Tiny T Devil med Christian Nissen vinder på LundenFoto: Burt Seeger

Nissen var på spil på Lunden

TINY T DEVIL 080720
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
08. juli 2020 20:30

Lunden-amatøren Christian Nissen spillede en hovedrolle ved aftenens amatørløbsdag på hjemmebanen, hvor Nissen var i triorækken i samtlige fire opgør.

Af Jesper Elbæk

Sejren kom med Tiny T Devil i 3. løb, hvor Christian Nissen prikkede starten perfekt fra startspor fem, og kom til spids. 500m og kilometeren efer 1.21-fart, og så blev gaspedalen trykket i bund den sidste omgang, som gik i 1.16-fart.

Midt på opløbet lignede Traffic Lavec vinderen, men Tiny T Devil slog kontra i inderbanen, og vandt til slut nogenlunde sikkert i 1.18,8/2000m.

1. løb gav start-til-mål-sejr til storfavoritten Baloo Ice med Niclas Steinlein. Også her blev der kørt rimeligt langsomt i starten, mens der var fart på den sidste omgang. Passion Flame med Christian Nissen afsluttede godt, men kunne max nå andenpladsen, mens Dwight Shadow blev tredje fra ryg på den førende. Vindertiden 1.18,3/2000m.

BALOO_ICE_080720Baloo Ice vandt som storfavorit for Niclas Steinlein. Foto: Burt Seeger

Iver Jessen førte også hele vejen, da han vandt 2. løb med Elusive Vincent. Vandt kort men sikkert foran favoritten Dinard, og der var tid til at Iver Jessen kunne lave sejrsgestus kort før mål. Dejligt at se, mere af dét, tak! Vindertiden 1.18,1/2000m. Her var Christian Nissen tredje med C My Photo.

ELUSIVE_VINCENT_080720Spids og slut var sagen for Elusive Vincent, og der var tid til sejrsgestus fra Iver Jessen. Foto: Burt Seeger

Det afsluttende opgør på denne amatørløbsdag var et autostartsløb over 2000m. Ud af første sving kunne tilbagevendte Pernille Rasmussen tage spids med Only Teardrops, men på bageste langside begyndte Christian Nissen at "massere" for alvor udvendigt. Fik da også knækket Only Teardrops, men længere ude i banen drønede både Enjoy's Rapide S og Next Is Now forbi til slut.

Især Next Is Now havde god fart under hovene, og den vandt til slut sikkert i tiden 1.16,7a/2000m. Medfavoritten i løbet, Countdown med Nanna Nielsen, fik et helt umuligt løb i tredje spor meget af vejen, så dén start kan bare glemmes.

NEXT_IS_NOW_080720Next Is Now med Teddy Wang afsluttede bedst af alle langt ude i banen til sikker sejr. Foto: Burt Seeger

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken. Læs vores cookie- og privatlivspolitik ved at klikke her.

Læs mere