Dansk Hestevæddeløb

Mobile navigation
Tycoon Conway Hall og Flemming JensenFoto: Ditte Hesselborg

Let sejr til Tycoon Conway Hall på Jägersro

Tycoon Conway Hall 120620
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
14. juli 2020 22:45

Flemming Jensens topsprinter Tycoon Conway Hall havde ikke de store problemer med at hjemtage sejren i aftenens hurtigløb på Jägersro.

Af Henrik Boye Ebbesen

Aftenens hurtigløb på Jägersro Travet i Malmø var døbt ”Åbergs Nästa”, og med den løbsrubrik følger indikationer på, at vinderen er en seriøs kandidat til millionløbet Hugo Åbergs Memorial, der afvikles tirsdag 28. juli. 

Flemming Jensen-trænede Tycoon Conway Hall (Conway Hall) er endnu ikke inviteret til storløbet om to uger, men den styrkede i hvert fald sit kandidatur, da den uden problemer hjemtog sejren i aftenens opgør.

Her kunne Tycoon Conway Hall overtage spidsen i slutningen af første sving fra Toddler med Marc Elias efter en åbning i 1.08-fart. Kilometeren gik siden efter 1.10,2, men på trods af det hårde tempo havde Flemming Jensens hest tilstrækkeligt med kræfter i behold til løbets afslutning. 

I opløbet sad Flemming Jensen helt stille bag sin hest, der vandt ganske let i tiden 1.10,5a/1609 meter. På andenpladsen fulgte en godt spurtende Eldorado B. med Joakim Løvgren, mens Toddler blev tredje fra vinderhullet.

Sejren blev belønnet med 75.000 sek. til ejer Morten Staal Jensen.

Tycoon Conway Hall 14072020
Selvom Eldorado B. spurtede godt i opløbet var sejren til Tycoon Conway Hall aldrig i fare. (Foto: Screendump ATG Live)

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken. Læs vores cookie- og privatlivspolitik ved at klikke her.

Læs mere