Dansk Hestevæddeløb

Mobile navigation
Stand And Deliver og Michael Lønborg - Bornholm 24.6.2020Foto: Torben Ager

Første løbsdag med amatører på Bornholm

Stand and Deliver med Michael Lønborg Bornholms Brand Park 24 juni 2020 Fotograf Torben Ager - Travfoto Bornholm TKA_7674
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
01. juli 2020 13:49

Onsdag d. 8. juli er næste løbsdag på Bornholms Brand Park, hvor der er fuldt hus i stort set samtlige ni løb. Stand And Deliver skal forsøge at opretholde sin status som ubesejret i sæsonens tredje afdeling af Golden League.

Af Kim Nielsen

Onsdag i næste uge er dagen, som mange af de bornholmske traventusiaster har set frem til i lang tid. Som følge af corona-restriktionerne har øens mange amatørkuske ikke måtte køre løb, og de seneste løbsdage har været afviklet med lutter professionelle travtrænere og jockeys. Men nu er der atter ”normale” tilstande på Bornholms Brand Park – dog er der stadig en række forholdsregler, der gør sig gældende. Men vigtigst af alt – amatørerne må atter køre væddeløb.

Der er ni løb på programmet med i alt 85 startende heste, hvor der er fuldt hus i syv af de ni løb med 10 heste i hver. Dagens hovedløb er Bornfiber, Bornholms Brand & Inhouse Golden League 3. afdeling, hvor ti heste vil være samlet bag startvognens vinger.

Den tidligere derbyvinder Stand And Deliver er ubesejret i tre starter på Bornholm, og den har trukket yderste startspor i første række med nummer 5 og køres af Stefan Lind-Holm. Vinderen af Dansk Trav Kriterium 2018 Diamondwind gjorde sin debut på verdens mindste travbane sidste løbsdag med en fjerdeplads fra anden række. Den har nu vundet lodtrækningen og starter fra spor 1 med Frank Mikkelsen i sulkyen.

Startlisten til samtlige ni løb onsdag d. 8. juli med Power Hour fra kl. 17.00 kan ses her:

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken. Læs vores cookie- og privatlivspolitik ved at klikke her.

Læs mere