Dansk Hestevæddeløb

Mobile navigation

Er øens bedste fra spids

Thunderpeak220220 1000
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
08. juli 2020 8:00

Bagspor satte en stopper for en fremskudt placering til Trust De Luxe i sin første start på solskinsøen. Til dagens start er den igen havnet i skammekrogen. Hestens træner er dog fortrøstningsfuld, og ser frem imod den dag, hesten er i første række.

Af Mikkel Johansen

 Der var, med startsporet taget i betragtning, stor tilfredshed at spore efter debuten på verdens mindste travbane.

-  Den fandt rigtig fint rundt, og vi fik en idé om, hvordan vi kan optimere den fremadrettet, forklarer hestens ejer og træner, Ronni Rasmussen, indledningsvis.

 Hesten var i træning hos Aarhus-amatøren Morten Melin, før den kom til Bornholm. Dens nye ejer har kendt den forhenværende i en lang årrække. Et kendskab, der nu har kastet en handel af sig.

-  Der ligger faktisk en sjov historie bag. Jeg var i dialog med Morten angående en pony, han gerne ville købe af mig. Jeg spurgte ham så, om han ikke bare havde en hest, han kunne bytte med. Ponyen endte dog med ikke at skulle den anden vej alligevel, så måtte jeg jo købe Trust De Luxe i stedet, erindrer Ronni Rasmussen med et smil på læben.

Bear _Les _Cordons _med _Martin _Sj _holm _Jensen _22_Maj _2018_fotograf _Torben _Ager _Travfoto _Bornholm _TKA_8726

Martin Sjøholm Jensen stryger ude i banen først over stregen med en Ronni Rasmussen-trænet hest. Samme konstellation ser vi på Trust De Luxe til dagens start. Foto: Torben Ager.

Kan blive øens bedste

Så klar lyder udmeldingen ved spørgsmålet om, hvor langt hesten kan række på Bornholm.

 -  Den har jo vist stor kapacitet ved flere tilfælde. Det er en type, der som sagt gerne skal sidde med helt der fremme. Gør den det, skal selv Stand And Deliver stå tidligt op for at slå den, uddyber Ronni Rasmussen med et glimt i øjet.

Ifølge træneren er Trust De Luxe, ligesom mange andre ældre heste, en meget humør betonet type. Derfor bruges der meget tid på at holde gejsten oppe på hesten. Dette ved hjælp af talrige ture i skoven. Både for vogn og rytter.

 Forventningerne til dagens start er, qua udgangspositionen i 2. række, ikke de store.

 -  En lille triochance, hvis det hele flasker sig, afrunder den bornholmske amatørtræner.

 ---

Yderligere chancevurderinger kan findes på Fasttrackracing.dk

Løbsdagen på Bornholm starter kl 17.00. 

 

 

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken. Læs vores cookie- og privatlivspolitik ved at klikke her.

Læs mere