Dansk Hestevæddeløb

Mobile navigation

Brocco bedst i Grand Cup

Brooco 2
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
01. august 2020 16:51

Sandie Kjærs Brocco var bedst i årets udgave af klasse 2-løbet Grand Cup. Fik sin favorit position i front og stred helt til stregen. 

Af Henrik Brendholdt

Ikke helt uventet tog Pour Moi-sønnen Brocco teten i årets Grand Cup for rytter Maikel Narvaez Bravo. Nærmest var Snatty Dancer/Melissa Vesterholm, mens Sliceoflife/Selma Grage lå perfekt tredje. På bagsiiden blev feltet mere samlet, hvor især Søren Brun/Fredrick Salvador avancerede.

Brocco er dog ikke sådan at passere og kæmpede igennem hele opløbet. En godt gående Søren Brun blev knebent afvist, og førstepræmien på de 25.000 kroner gik til Sandie og Kasper Kjær. 

  -  Jeg er stolt af ham. Han var favorit i Norsk Derby men fik en seneskade. Ejeren spurgte om jeg ville have ham, da disse skader arbejder jeg jo med til dagligt. Jeg sagde først nej, men ombestemte mig heldigvis, fortalte en stolt træner Sandie Kjær.

Brocco (2)Brocco (til venstre) vinder Grand Cup 2020, kort foran Søren Brun. Foto: Ole Hindby.

 Galopdagens første løb fik en overraskende vinder, da Marc Stott-trænede København i hænderne på Oliver Wilson førte samtlige 1400 meter. Storfavoritten Fool's Gold/Nicolaj Stott kiksede starten, men fik sidenhen et perfekt rygløb på den førende. Forsøgte angreb til slut, men blev afvist med en halv længde af København.

KøbenhavnEn velgaloperende København vandt årets første toårsløb i provinsen. Foto: Ole Hindby.

Anden sejr i træk for North Bay Sunrise

Amatørtræner Lea Olsen har fået en fantastisk start med sin "nye" hest North Bay Sunrise, som hun modtog i træning for cirka en måned siden. Hoppen vandt i V5-1 sin anden sejr i træk, begge gange redet af Oliver Wilson. Fra start var Sapper/Christina Degn Gerlings førende i en frisk galop. North Bay Sunrise lå midt i feltet, men kom stærkt midt i banen til slut. Også Legial/Nicolaj Stott var godt gående og til slut var der kun et hoved mellem de to sidstnævnte. En tapper Sapper klarede tredjepladsen.

North Bay Sunrise (2)North Bay Sunrise (til højre) er stærkest til slut i Tuborg classic løb. Foto: Ole Hindby.


Bent Olsen-trænede Prince Charming er fortsat ubesejret på Jydsk Væddeløbsbane, efter at Kjeldsbjerggaards Aps vallak vandt V5-2. Rafael De Oliviera sendte "prinsen" i front fra start over de 1550 meter. Den førende var undervejs skygget af Hedscarf/Maikel Narvaez Bravo, samt Birgitte Nielsen-trænede Miss Spectre/Liam Doran. Sidstnævnte var forbedret på dagen, og angreb flot op igennem opløbet. Prince Charming stred dog til stregen, og vandt karrierens femte sejr.

Prince CharmingPrince Charming kom tilbage på rette spor med sejren i Krafft løb. Foto: Ole Hindby

Første sejr siden 2015

 I 2014 vandt den nu niårige All Quest Jydsk Derby på Jydsk Væddeløbsbane. Her seks år senere slog Special Quest-sønnen til igen, da det blev til sejr i Fasttrackracing løbet. All Quest lå sidst undervejs for Jacob Johansen, og nedkæmpede til slut længe førende King Charles/Lea Olsen, mens Nettemor/Oliver Wilson klarede tredjepladsen.

All QuestAll Quest med sin træner Lone Bager i vindercirklen efter den flotte sejr. Foto: Ole Hindby

Så flaskede det sig for In The Mood

Det har været op ad bakken for Birgitte Nielsen-trænede In The Mood. Har tabt længder fra start, og senest på Fyn blev den syvårige vallak generet på vej i angreb. Nanna Emilie Hansen havde Appel Au Maitre-sønnen godt med i feltet, og allerede ind på lige bane, var In The Mood helt fremme. Den kunne gå frem til kneben sejr, før godt afsluttende Ventuari/Selma Grage, mens længe førende Novicell/Maikel Narvaez Bravo klarede tredjepladsen.

In The MoodIn The Mood vandt årets første sejr og karrierens sjette. Foto: Ole Hindby.

Minuty Prestige AarhusMinuty Prestige blev eftermiddagens sidste vinder. Førte for Liam Doran fra start til slut og vandt enkelt Newcommerløbet. Foto: Ole Hindby

 

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken. Læs vores cookie- og privatlivspolitik ved at klikke her.

Læs mere