Dansk Hestevæddeløb

Mobile navigation

Bliver det i år at Marc Stott slår Bent Olsen af pinden?

Marc Stott_MGL6249
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
11. juli 2020 9:00

Der bydes på Saturday Night Racing, når Klampenborg Galopbane fra klokken 17.00, har otte løb på programmet. Aarhus-træner Marc Stott, som er førende i kampen om trænerchampionatet, har to heste til start.

Af Henrik Brendholdt

Med seks sejre i kun 20 starter, og en indtjening på 584.660 kroner, så er Marc Stott pt. førende i kampen om trænerchampionatet på Klampenborg Galopbane. Den mangeårige champ Bent Olsen, ligger på andenpladsen med 487.500 kroner i indløbne præmier.

QUEEN ROUGE_11I9273Det blev til let sejr i Breeders Cup for Queen Rouge og Team Stott. Foto: Burt Seeger.

  -  Det gælder om at vinde de rigtige løb resten af sæsonen. En sejr i Dansk Derby plus i et par af de større 2-årsløb kan være nok.

  -  Det kunne da være sjovt som Provinstræner at vinde championatet på Klampenborg Galopbane. Det er vel aldrig sket før, udtaler Marc Stott.

Træneren har to heste til start ved aftenens "meeting". Her er hovedbgivenheden Lyngby-Taarbæk Kommunes Ærespræmie, hvor der dystes om en samlet præmiesum på 54.000 kroner. Her starter Stott Elusive Quality-sønnen Sir Churchill, som får følgende ord med på vejen

  -  Han ramte sig selv på senen i Champion Stakes i Aarhus. Heldigvis tog Oliver ham hurtigt op. Han stod med hævelse tre-fire dage. Er helt i orden igen, og kunne godt være et vinderemne her.

Der bydes sædvanen tro på både V4 og V5-spil på Klampenborg Galopbane.

SIR CHURCHILL_11I7737Sir Churchill (til venstre) vandt senest den startede på Klampenborg Galopbane. Foto: Burt Seeger.

 To heste til start på den svenske derbydag

Søndag er der Svensk Derby på Jægersro Galopbane. Her er Danmark repræsenteret ved Bent Olsen-trænede Grey Flash, som er med i kampen om den samlede præmiesum på 3 millioner SEK.

I rammeprogrammet er der sædvanen tro en lang række storløb som Zawawi Cup(L), Malmø Stads Pris og Margrethe Wettermans Mindeløp. I sidstnævnte løb, hvor der dystes om en samlet præmiesum på 415.000 SEK, har Marc Stott to heste til start

  -  Queen Rouge virker ok formmæssigt, og jeg håber da hun vinder. Havde det været på græs, så skulle de andre vågne op for at følge hende. Med Aperola er jeg lidt optimistisk, og tror den kan gå et fantomløb. Den vandt overlegent på underlaget som toårs.

Aperola FynAperola gør en spændende start på Jægersro Galopbane søndag

 

 

 

  

  -

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken. Læs vores cookie- og privatlivspolitik ved at klikke her.

Læs mere