Dansk Hestevæddeløb

Mobile navigation
Søren Klitgaard / Marianne MechlenburgFoto: Hesselborg Foto og KM Foto

Ægtepar i hovedroller

SørenKlitgaard_MarianneMechlenburg
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
01. august 2020 7:00

Parret Marianne Mechlenburg og Søren Klitgaard har hver deres favoritchance at forvalte ved amatørløbsdagen på Racing Arena Aalborg lørdag formiddag.

Af Niels Jørgensen

Marianne Mechlenburg har fået programmets vindertip med John Nielsen-trænede Spicy Shot i monteløbet (V4-2), mens det samme gælder for Søren Klitgaard med familiehesten Ems i V4-4.

Spørgsmålet er herefter om de begge vinder eller det bliver mand eller kone som har håneretten efter dagens løb.

»Spicy Shot (2. løb) har jeg tidligere redet et par gange. Da jeg red hesten på Åby var den svag. Den havde rejst dårligt og jeg tror ikke man skal tillægge den start større betydning,« siger Marianne Mechlenburg idet hun tilføjer:

»Det virker som en fin montehest. Den har både størrelsen og teknikken til det, så det er klart at jeg tror lidt på det. Jeg får lov at bestemme udstyret, og det bliver ligesom senest jeg red hesten.«

Som forberedelse til opgaven har Marianne været en tur forbi John Nielsen for at teste Spicy Shot.

»Vi bor tæt på John, og jeg fik lov at ride en tur på hesten i onsdags. Alt virkede som det skulle. Den er meget ukompliceret.«

Er det en vinderchance?

»Det er så hårdt at sige vinderchance. Så kan man kun skuffe. Skal vi ikke sige en rimelig god chance.«

»Skal række et stykke vej«

Gemalen skal i sulkyen i tre af lørdagens fire sulkyløb.

»Ems (4. løb) har passet sin træning siden den startede senest. Hvis den kan gå noget lignende denne gang, skal den række et stykke vej. Senest blev der kørt 1.20 den første kilometer. Jeg synes vi skulle køre lidt hurtigere. Derfor satte jeg mig tidligt ud for at gøre det lidt sværere for tillægshestene. Det bliver et lignende koncept her. Hvis det går at holde spids, må vi prøve holde tempoet oppe, men de andre som sidder med fra spids ved også, at det ikke går at køre 1.22 den første kilometer, for så lukker vi tillægshestene ind. Det er en vinderchance,« vurderer Søren Klitgaard.

Han har også fået en interessant gæstetur med Equidore i det indledende løb.

»Equidore (1. løb) kender jeg ikke andet til end at jeg har set hesten i løb. Jeg har aldrig kørt den, men det er en fin hest som har gode søskende (Belladore, Trophydore og Dixidore, red.), og står med to sejre inden for de seneste fem starter, så det er da en spændende køretur,« siger Søren Klitgaard.

»Stella Quick (3. løb) blev lidt træt senest. Da havde den ikke rigtigt lavet noget op til starten, men vi er glad for en præmie.«

Læs yderligere trænerkommentarer og se 'Vagn udvalgte' spilleforslag på fasttrackracing.dk

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken. Læs vores cookie- og privatlivspolitik ved at klikke her.

Læs mere