Dansk Hestevæddeløb

Mobile navigation
Tager Inpirator sin tredje sejr af tre mulige på Fyens Væddeløbsbane?Foto: Gorm Johansen

Åben V5-omgang i Odense

Inspirator
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
09. juli 2020 8:41

Torsdagens galopprogram med store felter og kapable fuldblodsheste på Fyens Væddeløbsbane lægger op til en spændende V5-omgang indeholdende et par spørgsmålstegn.

Af Camilla Halldorsson

Et muligt V5-holdepunkt, der kan være med til at sikre en i provinsgaloppen ofte høj udbetaling, ligger ifølge programtipper Henrik Brendholdt hos den formstærke træner Brian Wilson.

Favoritrollen tildeles i V5-indledningen og dagens første opgør Inspirator blandt andet med tanke på, at den går ned i modstand.

Med en imponerende statistik på 10 sejre i 40 starter er dagsformen hos Klampenborg-træneren på top, og selv tror han også på sin deltager, der er ubesejret på Fyn efter to sejre i sprinterløbet på Fyensløbsdagen. Dog er der et forbehold at tage angående banens beskaffenhed i de regnfyldte dage: 

- Det (sejrene i Odense, red.) har været på 1050 meter. Det er 200 meter længere nu, men det skal han klare. Det er en vinderchance, bare banen ikke bliver for blød med hans høje vægt, Brian Wilson.

Kommende topsprinter

Meget nedsat i præstationen skal favoritten givetvis ikke være, før konkurrenterne slår til. Særligt Birgitte Nielsen-trænede Strada falder i øjnene efter en flot sæsondebut i Petit Prix kort slået til Acapello.

Strada

Strada vinder sin første start tilbage i juni 2019, og aspirerer til atter at ramme målstregen først. Foto: Ole Hindby

Birgitte Nielsen er ikke tvivl om, at treåringen har fremtiden foran sig på de korte distancer, og et af sæsonens hovedmål hedder Breeders i Norge til oktober. Men allerede i dag torsdag forventer hun en godt resultat:

- var jeg supertilfreds med i Petit Prix. Den har nu løb i kroppen, men skal så ud mod ældre heste, og løbe venstre rundt for første gang. Det bliver en topsprinter på sigt og den er måske allerede nu god nok til at matche de her, Birgitte Nielsen.

 

---

Foruden et interessant V5-spil byder Fyens Væddeløbsbane på flere større, og traditionsfyldte opgør såsom Goffs U K Stakes med 60.000 i præmiesum, samt H.C. Andersens-løbet. 1. løb starter kl. 15.00.

Yderligere trænerkommentarer og spiltips finder du på www.fasttrackracing.dk

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken. Læs vores cookie- og privatlivspolitik ved at klikke her.

Læs mere