Af Henrik Brendholdt
Der er ni løb programsat, når Klampenborg Galopbane afvikler "Saturday night racing", den kommende lørdag med start klokken 17.00.
Et af de mest interessante opgør på løbsdagen bliver Derby Trial Stakes, hvor 11 treårige heste skal dyste over de 2200 meter. Flere af deltagerne er ude for at teste distancen, og flere af deltagerne er ude for at forbedre deres tal, for at kvalificere sig til The Macallan Dansk Derby, som løbes søndag den 9. august.
Toeren i Århus Stiftidende Jydsk Derby Springtime Carlras (med hvid blis), er blandt de startende i Derby Trial Stakes. Foto: Ole Hindby.
Den dobbelte klassiske vinder Paul Fitzsimons-trænede Tassmania er på startlisten, og med sit formtal på 82, må hoppen være forhåndsfavoritten. Den følges af Springtime Carlras og Palazzi begge med 78 i tal, mens de næste er The Maestro og Malekha med 77 i formtal.
Feltet i Derby Trial Stakes
1. The Maestro / Elione Chavez
2. Tiger's Carlras / Nicolaj Stott
3. Laban / Rafael De Oliviera
4. Palazzi / Shane Karlssson
5. Springtime Carlras / Per-Anders Gråberg
6. Verduzzo / Maikel Narvaez Bravo
7. Honour Code / Carlos Lopez
8. King Richard / Oliver Wilson
9. Mancini / ???
10. Tassmania / Sara Slot
11. Malekha / Jacob Johansen.
Vinderen af både Mowerinaløb og Dansk 2000 Guineas Tassmania, genforenes med Sara Slot i Derby Trial Stakes. Foto: Burt Seeger.
I rammeprogrammet er der et toårsløb, samt Stratford-on-Avon Ærespræmie og Klampenborg Classic, hvor der i begge løb dystes om 70.000 kroner.
Flemming Velins Christmas starter lørdag i Klampenborg Classic. Foto: Burt Seeger.
Startlisterne til Klampenborg Galopbane lørdag den 18. juli klokken 17.00 kan ses her