Dansk Hestevæddeløb

Mobile navigation
Derbyfeltet 2019 ud på sidste omgangFoto: Burt Seeger

Velkommen til en verden af trav og galop

Dumbo Derby Sidste Omgang 2019
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
01. februar 2020 23:05

Du har måske stiftet bekendtskab med Dansk Hestevæddeløb ved Danmarks Indsamling, hvor hestevæddeløbsbsporten donerede 106.374 kr. Få her overblikket over trav- og galopsporten i Danmark.

Af Kim Nielsen

Inden for hestevæddeløbsporten i Danmark afvikles der i 2020 i alt 237 løbsdage på landets ni væddeløbsbaner. Hovedparten af løbene er travløb, men der rides også en del galopløb.

Landets hovedbane inden for travet er Charlottenlund Travbane, hvor de største løb som Dansk Trav Derby og det internationale løb Copenhagen Cup afvikles. Se banens hjemmeside her:

DUMBO Oploeb 2

Der måtte målfoto til før Dumbo (tv) med Gordon Dahl kunne kåres som vinder af Dansk Trav Derby. Foto: Burt Seeger.

Galopsporten hører primært hjemme på Klampenborg Galopbane, hvor der rides fra april til november med Dansk Derby og Scandinavian Open som de største løb. Se banens hjemmeside her:

QUEEN ROUGE_Dansk Derby 2019

Queen Rouge med Oliver Wilson blev en overlegen vinder af Dansk Derby på Klampenborg Galopbane. Foto: Burt Seeger. 

Kombinationsbaner

I de tre store provinsbyer findes der såkaldte kombinationsbaner, hvor der både afvikles travløb og galopløb.

Jydsk Væddeløbsbane i Aarhus har en række traditionsrige Grand Prixløb for årgangshestene fra to til fire år. På galopbanen er årets højdepunkt Jydsk Derby. Se banens hjemmeside her:

I Odense ligger Fyens Væddeløbsbane, der afvikler DM for Hopper for landets bedste travhopper samt Fyensløbet for galophestene. Se banens hjemmeside her:

Racing Arena Aalborg har deres store weekend i september med Aalborg Store Pris på travfronten, og galoppens største løb er Champion Stakes. Se banens hjemmeside her:

Regionale provinsbaner

Der er derudover fire regionale travbaner.

Skive Trav, som i sin tid var Taroks hjemmebane, køres der travløb hele året rundt med Musketerdagen i april som årets højdepunkt. Se banens hjemmeside her:

Billund Trav er en sæsonbane, der afvikler travløb fra marts til og med december, hvor Sprintermesteren i juni måned er det største løb i sæsonen. Se banens hjemmeside her:

Nykøbing Falster Trav køres der travløb fra marts til og med november, hvor der i juli måned afvikles Harald Lunds Mindeløb. Se banens hjemmeside her:

I Almindingen ligger Bornholms Brand Park, som er verdens mindste travbane med kun 580m i omkreds. Den er en af de største turistattraktioner på Solskinsøen, hvor årets sportslige højdepunkt er Bornholmsmesterskabet i august. Se banen hjemmeside her:

Spil på heste

En stor del af det at gå til hestevæddeløb er spændingen ved at spille på hestene. På alle banerne er der totalisatorboder fra spilleselskabet Derby25, som også tilbyder spil via deres hjemmeside og via mobiltelefonen. Se deres hjemmeside her:

De samme muligheder har man hos Dantoto, der er en del af Danske Spil. Se hjemmesiden her:

Hos begge spilleselskaber kan man følge hestevæddeløbene live via TV-kanalen Fast Track, der er til stede på samtlige løbsdage på alle baner og dækker løbene med lyd og billeder samt informationer til spillerne.

Fast Track er også navnet på det spilunivers, som Dansk Hestevæddeløb har etableret til spillerne, hvor man som spiller kan finde en masse spilinformationer, tips mm. forud for løbsdagene. Her findes der også nogle videoer, hvor man kan se, hvorledes spil på heste foregår. Se fasttrackracing.dk her:

Velkommen til SPORT, SPIL OG SPÆNDING.

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken. Læs vores cookie- og privatlivspolitik ved at klikke her.

Læs mere