Dansk Hestevæddeløb

Mobile navigation
Fiore vinder på ÅbyFoto: Fast Track Replays.

Svensk hattrick til dansk stortalent

Fiore 200220
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
21. februar 2020 5:52

Fiore tog karrierens tredje sejr i lige så mange forsøg, da den torsdag aften gæstede Åbytravet i Gøteborg.

Af Claus Juncker

Pål M. Tungs treårige hoppe Fiore (Great Challenger) skal regnes i sæsonens årgangsløb. Efter at have indledt karrieren med to sejre på Jægersro fortsatte den i sejrssporet torsdag aften på Åby. Og som ved de foregående sejre var det med Ken Ecce i sulkyen.

Fiore blev taget roligt fra start, men fandt efterhånden en fin position i andet par udvendigt. Med 500 meter igen bad Ken Ecce Fiore om fuld fart, og så var såvel udbryderen Almond Paste som feltets øvrige deltagere chanceløse for at stå imod den danske favorit.

Fiore fik 30.000 sv. kr. for sejren i tiden 1.17,9 over distancen 2.140 meter med voltestart. Vinderoddset var 2,09.

Du kan se Fiores sejrsløb på Fast Track Replays.

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken. Læs vores cookie- og privatlivspolitik ved at klikke her.

Læs mere