Dansk Hestevæddeløb

Mobile navigation
Marc Bæk Nielsen.Foto: Burt Seeger.

Marc Bæk tror på moden norsk hoppe

Nielsen, Marc Bæk (4)
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
08. februar 2020 7:30

»Jeg ser hende lidt som en sjov outsider, og synes det er en fin hest,« siger Marc Bæk Nielsen om nyerhvervelsen Clara Rags. Træneren rapporterer også nyt angående Dortmund og Pingus Vang.

Af Niels Jørgensen

Ni år gammel, 25 starter og nul sejre.

Umiddelbart forekommer det ikke at være det bedste afsæt for et godt resultat, men ikke desto mindre er nyerhvervelsen Clara Rags (6. løb) den blandt fire heste fra stalden, som Marc Bæk Nielsen har bedst feeling for inden aftenens løb på Racing Arena Aalborg.

»Hesten var hos Leif Nørbak, hvor ejeren selv trænede med den, men så skulle ejeren opereres og så fik vi hesten ned,« fortæller Marc Bæk Nielsen om Clara Rags, der ikke har startet siden april i fjor.

»Den var i rutineløb (løb 1.21,8 d. 11/1, red.), hvor vi var ret positive over hesten. Den har virket stærk i træningen efterfølgende. Jeg ser hende lidt som en sjov outsider, og synes det er en fin hest. Det er selvfølgelig lidt et spørgsmålstegn med en hest på den alder og som ikke har vundet løb, men jeg er meget tilfreds med hesten,« siger Marc Bæk Nielsen idet han tilføjer:

»Ud fra hendes træning så er det Clara Rags jeg har den bedste feeling for på dagen.«

Læs trænerens kommentarer angående Empoli (5. løb), Dirocco (7. løb) og Gentleman (8. løb) i trænerkommentarerne på fasttrackracing.dk. Her findes også ekspertanalyse og andet baggrundsmateriale angående aftenens løb.

Pingus Vang mod comeback om tre uger

I stalden med 25 heste på træningslisten skues man frem mod 2020-sæsonen efter et 2019 der bød på 1,1 mio. kr. indløbet. Heraf tjente Dortmund de 452.000 kroner.

»Dortmund har haft vinterferie og er så begyndt at træne igen. Hvis alt går efter planen så skal han ud i musketerer-weekenden, men det bestemmer han selv. Han skal bare starte når han er klar,« siger Marc Bæk Nielsen.

Størst karriereindtjening af staldens heste har den nu 13-årige Pingus Vang. Dobbeltmillionæren har ikke startet siden april.

»Pingus Vang skulle egentlig være gået på pension, men den vil løbe væddeløb. Jeg kan ikke få hesten til at trives med bare at gå hjemme, så han skal have chancen igen. Han er klar til start om tre uger,« siger Marc Bæk Nielsen.

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken. Læs vores cookie- og privatlivspolitik ved at klikke her.

Læs mere