Dansk Hestevæddeløb

Mobile navigation
Jydsk Væddeløbsbane set fra sydFoto: Jens Thaysen

Jydsk Væddeløbsbane på sikker grund

_luftfoto
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
04. februar 2020 11:02

Flyttekravet overfor Jydsk Væddeløbsbane ved udgangen af 2029 bør annulleres. Det foreslår det Konservative Folkeparti i Århus Byråd.

Af Claus Juncker

I et budgetforlig fra 2013 aftalte de fem partier S, R, V, SF og K, at Jydsk Væddeløbsbanes kommunale lejeaftale ikke vil blive forlænget, når den ophører ved udgangen af 2029. Budgetforliget står stadig ved magt, men ifølge en artikel i Århus Stiftstidende ikke nødvendigvis ret længe.

Den nylige præsentation af ”Vision Kongelunden” som et samlet eventområde omkring væddeløbsbanen har nemlig rykket ved den politiske balance, så der nu er skabt et klart politisk flertal i Århus Byråd for at bevare Jydsk Væddeløbsbane på den nuværende beliggenhed.

Derfor kan man ifølge det konservative byrådsmedlem Mette Skautrup lige så godt gøre det officielt.

»Når man nu vil lave en visionsplan for ”Kongelunden”, er vi nødt til at ændre det forlig, eller i hvert fald finde ud af, hvordan forligskredsen stiller sig,« siger Mette Skautrup til Århus Stiftstidende forud for hendes ændringsforslag til debatten på et byrådsmøde onsdag, hvor medlemmerne skal drøfte ”Vision Kongelunden”.

En omgørelse af beslutningen om væddeløbsbanens flytning er ifølge Mette Skautrup det rette, da man på den måde understøtter arbejdet med visionen for området.

Og det bliver formentlig en formalitet at få budgetforliget ændret.

Den socialdemokratiske borgmester, Jacob Bundsgaard, udtalte således i forbindelse med præsentationen af ”Vision Kongelunden”, at Jydsk Væddeløbsbane, med det udlagte pejlemærke, også ville være at finde i området i årene fremover.

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken. Læs vores cookie- og privatlivspolitik ved at klikke her.

Læs mere