Dansk Hestevæddeløb

Mobile navigation

Jydsk Væddeløbsbane indleder galopsæsonen 2020

thumbnail_DSC_6976 The Professor
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
19. februar 2020 20:00

En spændende galopsæson i provinsen står for døren. En sæson hvor alle tre provinsbaner stiger i præmietilskud, og hvor det bliver billigere for klasse 5 hestene at starte. 

Af Henrik Brendholdt

Sædvanen tro er det Jydsk Væddeløbsbane, der skyder galopsæsonen igang. Det sker 2. påskedag mandag den 13. april, hvor der er to løb på programmet. 

Et Klasse 2 løb (-14 kg for ældre heste) over distancen 1550 meter om en samlet præmiesum på 32.000 kroner og et løb over samme distance for de 3-årige og ældre heste. Her dystes om en samlet præmiesum på 26.000 kroner.

De to øvrige provinsbaner følger herefter trop. Racing Arena Aalborg har premieredag med to løb mandag den 4. maj. Et løb for klasse 3-hestene (-8 kilo for ældre heste) over distancen 1800 meter samt et Klasse 4-løb (lig generalhandicap for ældre heste) over samme distance.

Fyens Væddeløbsbane sætter i gang torsdag den 14. maj med årets første galopdag. Her er der udskrevet fem løb.

thumbnail_DSC_5780 oversigtsbilledeJydsk Væddeløbsbane starter galopsæsonen i Danmark, med to løb 2. påskedag. Foto: Ole Hindby

Spændende nye initiativer i 2020

Jydsk Væddeløbsbane med 48 løb og Racing Arena Aalborg med 29 løb har samme antal galopløb som i fjor. Fyens Væddeløbsbane er blevet tildelt et ekstra løb på løbsdagen i juli måned.

Og nogle af de omkring 100.000 kroner, som provinsgaloppen er blevet tildelt ekstra af DTGU i præmietilskud til sæsonen 2020, vil blive brugt i netop juli måned.

Torsdag den 9. juli på Fyn og tirsdag den 21. juli i Aalborg vil der være forhøjede præmiesummer i nogle af løbene. Disse dage er de danske baner nemlig alene om at have løb i Skandinavien og har derfor fuld fokus fra blandt andet de svenske spillere. Der stræbes derfor efter at have ekstra store felter og god kvalitet både på heste og ryttersiden. Med både V4 og V5-spil på programmet, så forventes der høje omsætninger på "sommergalop" dagene.

3M1A7295 (1)Galopsporten er steget i popularitet de sidste par sæsoner. Der har været flot fremmøde tilskuermæssigt og forbedrede omsætninger på alle banerne i Danmark. Her fra en af galopdagene i fjor på Racing Arena Aalborg. Foto: Hesselborg Foto.

De senere år har det været småt med klasse 5-heste i provinsen. Dansk Hestevæddeløb forsøger derfor i år at styrke bredden. Derfor sænkes indskudsprocenten i klasse 5-løbene i 2020, fra 4% til 2% procent. Det samme gælder i Newcommer-løbene på Fyn. Der dystes om 20.000 kroner i disse løb, og det koster 400 kroner at starte.

DSC_4244 ElodieDet bliver billigere for klasse 5-heste som Elodie at starte i 2020. Foto: Gorm Johansen.

Datoer for løbsdagene i provinsen 2020:

Fyens Væddeløbsbane:

Torsdag den 14. maj klokken 17.00 (5 løb)

Torsdag den 9. juli klokken 15.00 (6 løb)

Lørdag den 12. september klokken 13.15 (7 løb) - Fyensløbsdagen.

Lørdag den 4. oktober klokken 12.00 (5 løb)

Racing Arena Aalborg:

Mandag den 4. maj  (2 løb)

Lørdag den 27. juni klokken 14.00 (6 løb)

Tirsdag den 21. juli klokken 15.00 (6 løb)

Lørdag den 15. august klokken 14.00 (7 løb)

Lørdag den 3. oktober klokken 14.00 (6 løb)

Mandag den 12. oktober (2 løb)

Jydsk Væddeløbsbane:

Mandag den 13. april (2 løb)

Søndag den 26. april (2 løb)

Søndag den 10. maj (2 løb)

Søndag den 31. maj klokken 12.45 (6 løb) Trial Trip

Lørdag den 13. juni klokken 13.15 (9 løb) Århus Stiftstidende Jydsk Derby

Lørdag den 1. august klokken 14.00 (6 løb)

Torsdag den 27. august klokken 17.00 (6 løb)

Tirsdag den 22. september klokken 17.00 (6 løb)

Mandag den 2. november (3 løb)

Lørdag den 14. november (6 løb)

 

 

 

 

 

 

 

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken. Læs vores cookie- og privatlivspolitik ved at klikke her.

Læs mere