Dansk Hestevæddeløb

Mobile navigation
Via en raketspurt når Cinxia frem til sejr i SkiveFoto: Flemming Andersen

Forvent en skarp finish

CINXIA 3220
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
08. februar 2020 12:07

»Den har bare skullet have lidt mere tid,« siger Kaj Jensen om form- og spurtstærke Cinxia, der i aften er aktuel på Racing Arena Aalborg. 

Af Niels Jørgensen

Aftenens 7. løb (V65-5/V4-3) er et virkelig godt sammensat løb, hvor ingen af de 12 deltagere ses uden en reel chance.

Blandt feltets formstærke heste er Cinxia fra Kaj Jensens træningskvarter, der spurtede forbilledligt ved sejren i mandags.

»Cinxia imponerede senest, synes jeg. Med rette rygløb, hvor den ligger lidt med fremme, så er det en vinderchance,« siger Kaj Jensen.

Netop en skarp finish er blevet et varemærke for lillesøsteren til blandt andre Nevada FH (607.000 kr.) og Prelude FH (368.000 kr.)

»Cinxia startede karrieren med at være rigtig god, og den vandt en af sine første starter (september 2018). Hesten er bedst i autostart og i Århus og henover sommeren (2019, red) var der ikke mange løb som passede,« forklarer Kaj Jensen baggrunden for at at det kun blev til sporadiske starter indtil ultimo 2019, hvor hesten choksejrede for Casper M. Nielsen.

Med sejren forleden forekommer Cinxia nu at være inde i en rigtig god periode.

»Hun er blevet stærkere i kroppen, hvilket har gjort, at hesten nu også kan gå venstre rundt. Vi har hele tiden vidst, at hesten er hurtig. Den har bare skullet have lidt mere tid,« siger Kaj Jensen.

Der findes trænerkommentarer og baggrundsinfo vedrørende aftenens løb på fasttrackracing.dk

Se baneprogrammet HER

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken. Læs vores cookie- og privatlivspolitik ved at klikke her.

Læs mere