Dansk Hestevæddeløb

Mobile navigation
Filibuster H og Birger Jørgensen - Åby Travet 26.2.2020 Foto: Fast Track Replays

Filibuster H aflagde sin maidentitel

Filibuster H 26220
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
26. februar 2020 22:30

Kort Nyt: Trods startfejl kunne Morten Melin-trænede Filibuster H sejre på Åby Travet assisteret af Birger Jørgensen.

Af Kim Nielsen

Morten Melin har en fin treåring i Filibuster H. Efter to anden- og to tredjepladser tog Great Challenger-sønnen i aften sin første sejr i karrieren. Trods en stor startfejl, havde Birger Jørgensen hurtigt fat i feltet, og med en omgang tilbage kørte han resolut fremad og overtog teten.

Den holdt parret uden de store sværdslag resten af vejen, og den treårige hingst sejrede kort men sikkert i tiden 1.17,9/2.140 m volte med galop. Der var dejlige 50.000 SEK i førstepræmie. Morten Melins anden hest på dagen Trust de Luxe var femte, medens Marc Bæk Nielsens Diva Sisa kørt af Kasper K. Andersen ligeledes var femte – begge blev belønnet med hver 5.700 SEK.

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken. Læs vores cookie- og privatlivspolitik ved at klikke her.

Læs mere