Dansk Hestevæddeløb

Mobile navigation
Esajas og Thomas Uhrberg - Jägersro 25.2.2020Foto: Fast Track Replays

Esajas indfriede favoritværdigheden

Esajas 25220
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
25. februar 2020 22:40

Kaj Jensen-trænede Esajas stod for den enlige danske trænersejr på Jägersro i aften, hvor samtlige danske heste var i præmierækken og hjemførte godt 100.000 SEK i præmiepenge.

Af Kim Nielsen

En del danske heste havde taget turen til Jägersro i aften. Senest galopperede Kaj Jensens Esajas måske en sejr væk i et mægtigt fremstød i Aalborg, men i aften kom revanchen så. Spillet helt ned i odds 1,90 kørte Thomas Uhrberg til spids efter 500 m, og siden havde den svenske catchdriver alt under kontrol.

Esajas førte uantastet resten af vejen og kom hjem i tiden 1.17,8/1.640 m auto. Der var 30.000 SEK i førstepræmie, medens Axel Jacobsen sørgede for dansk dobbeltsejr og fik 15.000 med hjem for andenpladsen med Eagle Simoni.

René Jonassen fik 17.500 SEK for sin andenplads med Dream Lady Dream. Ud over sejren med Esajas hentede Kaj Jensen et par mindre placeringer med Fox On The Run S og Livi Moon kørt af henholdsvis Thomas Uhrberg og Christoffer Eriksson. Det samme gjorde Anders Pedersen med Emil Lund og Dark Passion, og Bent Svendsen var fjerde med Created Face og femte med Christian Lindhardt-trænede Beatriz.

Alt i alt gav det et udbytte på 106.200 SEK til de dansktrænede heste. Det skal også lige med, at Christina Lindhardt, som alligevel var af sted med Beatriz, fik et ridt på Rooney Face i dagens monteløb, hvor hun erstattede Sofia Adolfsson. Det gjorde hun flot og var anden til en værdi af 17.500 SEK.

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken. Læs vores cookie- og privatlivspolitik ved at klikke her.

Læs mere