Dansk Hestevæddeløb

Mobile navigation
Lars Munk med pacer ved World Cup for Amateur Drivers - Pompano Park 25.2.2020Foto: Privatfoto

Det blev ved en på opleveren

Lars Munk Pacer Pompano Park
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
26. februar 2020 9:14

Af Kim Nielsen

Chancen for at komme på podiet var allerede forpasset på førstedagen for danske Lars Munk. Men at skulle ud og køre pacerløb på andendagen, var noget at den aarhusianske amatørkusk havde set frem til.

Det blev dog kun til en køretur, da den ene af hans to heste Rollingdiamonds blev hjemme i stalden med sygdom. I tirsdagens tredje løb sad Lars Munk bag Gold Star Aurora, som var en typisk frontrunner, der trives bedst i spids.

Lars Munk kørte da også fremad, da bilen slap, men indvendigt for sig i spor 2 havde svenske Lukas Svedin lagt den samme taktik, og han svarede spidsen med skimle J P Silver. Gold Star Aurora blev således sat af i dødens, og det stod den ikke for og takkede af i opløbssvinget, hvorefter Lars Munk kunne se de andre konkurrenter fordele pointene mellem sig.

Samlet endte Lars Munk på en 12. og sidsteplads med 15 point.

- Det blev sportslig ikke nogen mindeværdig dag.

- Gold Star Aurora var en fin hest, som jeg ifølge træner skulle forsøge at tage spids med - det lykkedes så ikke, og så var det løb kørt.

- Men spændende at køre en pacer. Det virker egentlig lettere at køre pacere end travere, men man er meget afhængig af løbsafviklingen.

- Hestene er meget velafrettede, men der tages en stor del af seletøjskammeret i brug - selv på milliontravere, fortæller Lars Munk om oplevelserne med pacere.

- Sportsligt var det op ad bakke, men ellers har det været en fantastik skøn tur i 20-28 grader, slutter Lars Munk.

Se løbene fra Pompano Park. Vælg 25.2 – løb 3 for at se Lars Munks løb: 

Belgisk verdensmester

Kampen om VM-titlen blev så tæt, som den kunne blive. Inden andendagen med de fire pacerløb, lå Piet van Pollaert fra Belgien nede midt i feltet. Men han sejrede i begge sine to starter, og så endte han på 33 point – det samme som italienske Andrea Saalustio.

Begge havde to sejren, men med to andenpladser mod en italiensk gik VM-titlen til Piet van Pollaert, hvor den ene af de to kvindelige deltagere Andrea Fazekas fra Ungarn efter en andendag med en sejr, en andenplads og en tredjeplads tog bronzen.

VM 2020 Sejrsceremoni

Sejrsceremoni med den belgiske verdensmester Piel van Pollaert i midten flankeret af Andrea Fazekas, Ungarn (tv) og italienske Andrea Sallustio (th). Foto: Privatfoto. 

Slutstillingen:

1. Piet van Pollaert, Belgien 33

2. Andrea Sallustio, Italien 33

3. Andrea Fazekas, Ungarn 30

4. Joe Pennacchio, USA 30

5. David Drew, Canada 25

6. Barbara Aebischer, Schweiz 25

7. Miguel Vich Capo, Spanien 24

8. Lukas Svedin, Sverige 23

9. Warren Rich, New Zealand 21

10. Leonardo Agusti, Argentina 20

11. Thomas Royer, Østrig 20

12. Lars Munk, Danmark 15

Lars Munk Holdfoto Dag 2

Samtlige 12 deltagere ved VM med danske Lars Munk yderst til højre. Foto: Privatfoto.

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken. Læs vores cookie- og privatlivspolitik ved at klikke her.

Læs mere