Dansk Hestevæddeløb

Mobile navigation

Opvisning af Kasai i Larch Ærespræmie

KASAI_BS_0404
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
09. august 2020 15:54

Det lignede længe sejr til udbryderen Great Basin. De sidste 300 meter var der dog kun en hest på banen, da Niels Petersen-trænede Kasai gav opvisning. Løbet blev dramatisk da Great Basin og Cotignac af to omgange brød ud af startboksen. Sidstnævnte sidste gang uden sin rytter.

Af Henrik Brendholdt

Med en halv times forsinkelse blev deltagerne i Giant Sandman Larch Ærespræmie sendt afsted. To heste satte tempoet i front, hvor Miss Mambo/Marcos Robaldo og Great Basin/Adrie De Vries var ti længder foran rundt opløbssvinget.

Sidstnævnte holdt farten fantastisk i front, og var førende til midt i opløbet. Bagfra kom en godt galoperende Kasai i hænderne på Carlos Lopez. Center Divider-sønnen var flyvende til slut og vandt i hænderne på Lopez, foran en meget tapper Great Basin, mens Matchoffice/Per-Anders Gråberg var tredje.

  -  Han holdt roen inden starten, og Carlos så meget tilfreds ud til slut. Vi går nu den naturlige vej mod Breeders, og den er en hest der vokser med opgaven, udtalte træner Niels Petersen efter sejren med Stutteri Hjortebo-afkommet.

KASAI_S2_2577 (1)Den norske træner Niels Petersen var stolt af sin hest Kasai, som var en sikker vinder af Larch Ærespræmie 2020. Foto: Burt Seeger.

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken. Læs vores cookie- og privatlivspolitik ved at klikke her.

Læs mere