Dansk Hestevæddeløb

Mobile navigation

Månedskåringer i både juni og juli

Extreme _æresrunde _050720
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
13. august 2020 10:00

Komitéen bag kåringerne af månedens hest, månedens hesteejer og månedens opdrætter har nu været samlet. Valgene er truffet, hvor de to derbykandidater Emoji og Extreme løber med titlerne som månedens hest i de to sommermåneder juni og juli.

Af Kim Nielsen

I juni måned hedder månedens hest Emoji, der ejes af Stald Praëm og trænes af Flemming Jensen. Den får titlen efter den delte sejr i Frosty Hanovers Mindeløb, hvor den løb dødt løb med E Type Cash, samt for sejren i sin grand prix-prøve i Aahus.

De samme meritter har E Type Cash, og det indbringer ejer og opdrætter Flemming Reinholdt titlen som månedens opdrætter i juni måned, hvor han også har haft andre opdræt, der har sejret.

Endelig går titlen som månedens hesteejer til Stald NATURAL, hvor Finest Aveve tog to sejre, og hvor en af staldens andre heste Dream of Succes snuppede en andenplads.

Extreme er juli måneds hest

En af de hedeste derbyfavoritter er Steen Juul-trænede Extreme. Den sejrede i Jydsk 3-årings Grand Prix og i Derbyoptakten i Odense, hvilket udløser titlen som månedens hest i juli.

Månedens opdrætter bliver fynske Bent Lindhardt, hvor det  i juli måned er blevet til sejre for Fossa i Jydsk 3-årings Grand Prix og til Draco.

Titlen som juli måneds hesteejer går til Team Clemmensen og Christensen I/S for de to sejre, som Slide So Easy vandt i juli med liga 1-løbet i Aarhus og Harald Lunds Mindeløb.

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken. Læs vores cookie- og privatlivspolitik ved at klikke her.

Læs mere