Dansk Hestevæddeløb

Mobile navigation
Askepot McCoy og Jesper Olsen - 26. juli 2020Foto: Ole Hindby

DM-debutanten Jesper Olsen: Jeg glæder mig til køreturen

Askepot Mccoy 200726
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
06. august 2020 14:41

Jesper Olsen står overfor en af karrierens største oplevelser, når han fredag skal køre Askepot Macoy i DM for Hopper.

Af Lasse Claes

Når startbilen slipper de 11 heste afsted til DM for Hopper på Fyens Væddeløbsbane fredag eftermiddag, er det første gang, at Jesper Olsen deltager i løbet.

Han sidder bag Askepot Macoy, der har trukket spor seks. Og han glæder sig til oplevelsen.

- Det er klart, at jeg glæder mig rigtig meget, fordi det er et stort løb i Danmark. Men omvendt er det ikke noget, som jeg sover dårligt om natten over. Jeg ved, det er en fin hest, jeg skal køre, så derfor ryster jeg ikke på hånden.

Johnni Olsen, der er bror til Jesper Olsen, kører normalt Askepot Macoy, når den stiller til start. Men da han er amatør, kan det ikke lade sig gøre i Odense. Det skyldes naturligvis corona-restriktionerne.

Alligevel synes Jesper Olsen, at det er en klar hest, der kommer til start i DM for Hopper.

- Hun gik en uofficiel banerekord i Aarhus, og hesten har taget den start rigtig fint. Derfor kører vi hende uden alle fire sko, hvis vi får en god og svampet bane på fredag. Og jeg skal for alt i verden ikke køre i inderbanen med hende, og hvis det bliver en position i dødens, må jeg lave en 'Kihlström' og kontrollere løbet derfra.

Åbent løb bag Cassiopeia

Og han er slet ikke i tvivl om, hvem der får spids, når startbilen kører væk.

- Jeg er helt sikker på, at Cassiopeia med Flemming Jensen tager spids, og det er derfor også min favorit i løbet. Men placeringerne fra to og ned efter er meget åbne. Når jeg ser programmet, ser jeg nogle heste med god form, og nogle heste der måske har mistet formen lidt. Derfor kan der ske meget.

Askepot Macoy er en af de heste i feltet med den mindste præmiesum. Den lyder helt præcist på 281.406 kroner.

Køreturen fredag eftermiddag er noget af det største, som Jesper Olsen har prøvet herhjemme.

- Jamen, det er da stort. Det er nok det næststørste, fordi det er et mesterskab i Danmark. Jeg kørte på et tidspunkt Grand Circle for treårige, som måske er en anelse større.

Han siger afsluttende, at brødrene Olsen godt kan lide at være beskedne. Det betyder, at hovedmålet er at få en præmie med hjem fra Odense.

---

DM for Hopper afvikles som 6. løb fredag på Fyens Væddeløbsbane, og uden forsinkelser lyder startskuddet 17.19. Du finder masser af trænerkommentarer til løbene på fasttrackracing.dk.

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken. Læs vores cookie- og privatlivspolitik ved at klikke her.

Læs mere