Dansk Hestevæddeløb

Mobile navigation
Bvlgari Peak og Steen Juul - Aarhus 26.04.2020Foto: Ole Hindby

Derbyvinderne Bvlgari Peak og Dumbo mødes på JVB

Bvlgari Peak 26420
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
11. august 2020 15:50

Der er brunchtrav i Aarhus søndag kl. 11.00 med løb i alle Travligaerne. I liga 1 krydser de to derbyvindere Bvlgari Peak og Dumbo klinger på en løbsdag med i alt ni løb. Der er Power Hour i Skive mandag med syv løb på programmet.

Af Kim Nielsen

Hestene i samtlige fem ligaer i Travligaen skal i aktion søndag på Jydsk Væddeløbsbane, der disker op med et ni løb stort program startende allerede kl. 11.00.

Interessen samler sig primært omkring ”Søndagsbrunchen” – dagens liga 1-løb, som er tredje løb, hvor seks heste stiller til start. Efter sit positive comeback efter lang pause med en andenplads i Sommerjagten på Charlottenlund bag Bandit Brick, så får sidste års derbyvinder Dumbo debut i liga 1, hvor den bl.a. møder derbyvinderen fra 2017 Bvlgari Peak.  

Gordon Dahl er selv tilbage i sulkyen bag Dumbo, hvor Bvlgari Peak vanen tro køres af sin træner Steen Juul. Også Jeppe Juels stayerspecialist Onceforall Face er med bag startbilen, hvor Jeppe Juel nok gerne havde set, at distancen havde været længere end de aktuelle 1.800 meter.

BANDIT BRICK 11I1006

Indvendigt må Dumbo med Morten Friis i sulkyen se sig slået på målstregen af Bandit Brick i sæsondebuten på Charlottenlund. Foto: Burt Seeger.

Startlisten til Søndagsbrunchen – Travligaen – liga 1 ser således ud:

1 Dumbo – Gordon Dahl
2 Bvlgari Peak – Steen Juul
3 Onceforall Face – Jeppe Juel
4 Bali – Kenneth Andersen
5 Rocky P H – Knud Mønster
6 Photo Lavec – Nicklas Korfitsen

I liga 2-løbet er der også samlet et lille udsøgt felt på syv heste. Her er den lokale sejrssluger Leading Tile meldt en klasse op. Med sine godt 225.000 kr. i indtjening hører den normalt hjemme i liga 3, men Michael Lønborg spænder buen og starter sin øjesten i liga 2, hvor den bl.a. møder rutinerede heste som Peakadilly, Key Largo, Casino Gardenia og Alpha Peak.

Startlisterne til samtlige ni løb på Jydsk Væddeløbsbane søndag d. 16. august kl. 11.00 kan ses her:

Power Hour mandag i Skive

Mandagstravet er i næste uge henlagt til Skive Trav, hvor der er Power Hour med start kl. 17.00 med i alt syv løb på programmet. 

Startlisterne til samtlige syv løb på Skive Trav mandag d. 17. august kl. 17.00 kan ses her:

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken. Læs vores cookie- og privatlivspolitik ved at klikke her.

Læs mere