Dansk Hestevæddeløb

Mobile navigation
Garcon og Cornelia Hartsmar - Klampenborg 9.8.2020Foto: Burt Seeger

Bundvægten Garcon lukkede og slukkede derbydagen

GARCON 9820
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
09. august 2020 19:17

Tattersalls Grand Cup gav Flemming Poulsen hans anden årssejr, da Garcon med Cornelia Hartsmar overraskende førte fra start til mål.

Af Kim Nielsen

For tredje løb i træk var distancen 2.400 m, hvor 11 heste skulle ud i dagens sidste løb Tattersalls Grand Cup. Bundvægten i løbet var frontrunneren Garcon, der med sine kun 51 kilo blev sendt til spids af Cornelia Hartsmar. Favoritten Steinway skyggede den førende hele vejen, hvor Oliver Wilson lurede på sin fjerde dagssejr.

Feltet var tæt samlet, da afgørelsen skulle findes i opløbet, og på den lette bane i det varme sommervejr, så havde førerhesten også i det løb kræfter til at holde hele vejen. Garcon lod aldrig Steinway komme rigtigt i nærkamp. Og da Per-Anders Gråberg kom flyvende i yderbanen med Frankel’s Kiss, havde Cornelia Hartsmar et polet ekstra i ærmet og kunne ride Appel Au Maitre-sønnen til sejr før Frankel’s Kiss og Steinway.

Sejren til Garcon var træner Flemming Poulsens anden sejr i år, og den indbragte 35.000 kr. til ejerne Lone og Jens Westh.

GARCON I Vindercirklem 9820

Garcon og kredsen omkring hesten efter sejren i dagens sidste løb. Foto: Burt Seeger.

Løbet var samtidig sidste afdeling af V5-spillet, og efter de to kæmpe favoritter King David og Queen Rouge’s sejre i de to første afdelinger, hvor værdien kun var på 70 kr., så sluttede stregspillet med de to overraskelser Ready Teddy og Garcon, hvilket udløste en V5-gevinst på 5.218 kr. til 43 spillere.  

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken. Læs vores cookie- og privatlivspolitik ved at klikke her.

Læs mere