Dansk Hestevæddeløb

Mobile navigation

Amatører i den varme gryde

Storbane Lukket
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
12. august 2020 9:08

Der bliver anledning til at lufte den kortærmede køre- og ridedragt i aften fra kl. 18.40 når Racing Arena Aalborg er vært for en amatørløbsdag med fem løb.

Af Niels Jørgensen

De tre udskudte amatørløb fra mandagsprogrammet blev i al hast suppleret med yderligere to løb således at der er deltagelse af i alt 52 heste.

I henhold til DMI kommer løbene til at blive afviklet i høj solskin og 24-25°C varme i de tidlige aftentimer, så betingelserne er noget nær optimale.

Fasttrackracing.dk indsamler ikke trænerkommentarer til løbsdagen så følg med foran skærmene og hør hvad TV-holdet indsamler af spilrelevante informationer.

Dansk Hestevæddeløb har dog fået kommentarer vedrørende en håndfuld heste:

1. løb (V4-1)
3 Uffe S Lange DK kører Kasper forsigtigt med og hesten slutter pænt af hver gang, men det virker ikke som noget for vinderspillerne. Lille triochance (Kenneth Andersen).
6 Disney HJ var fin i forrige start, mens det senest bare var ren galop. Hun er en ustabil hest, men har også god kapacitet. Hvis hun er fejlfri så løber hun med frem (Kenneth Andersen).
14 Breaking Point synes jeg for anden gang i træk er sat alt for hårdt ind i løbet handicapmæssigt. Det kan blive svært at tage de meter ind. Hvis den får en præmie så er jeg sikker på, at ejerne er glade (Kenneth Andersen).

2. løb (V4-2)
6 Amerian har haltet lidt for meget bagefter i monteløbene, men nu står han bedre til denne gang. Skal rides i inderbanen og han burde være en chance, men har ikke vist noget i starterne til at være en vinderchance, så det er en outsider. Kommer med norsk hovedlag. Det har den ikke gjort i de tre starter siden den er kommet tilbage til os (Bent Svendsen).

4. løb (V4-4)
8 Diamant Østervang har haft halsproblemer i faktisk hele sæsonen. Den har fået behandling siden senest start, og hvis bare han er nogenlunde godt gående, så burde han vinde et løb som dette let. Under alle omstændigheder synes jeg han skal være en vinderchance (Kenneth Andersen).
9 Triumf Kåsgård har gået pænt i en længere periode nu. Det skal vel være en fornuftig triochance (Kenneth Andersen).
10 Gentleman sad fast senest med alle kræfter sparet. Jeg tror faktisk at hesten havde vundet, hvis den var kommet fri. Hesten har bare trænet på efterfølgende og det har virket fint. Vinderchance (Marc Bæk Nielsen).

Baneprogrammet til Racing Arena Aalborg kan ses HER

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken. Læs vores cookie- og privatlivspolitik ved at klikke her.

Læs mere