Dansk Hestevæddeløb

Mobile navigation
Exclusive Laser og Steen Juul - æresrunde Dansk Hoppe Kriterium - Lunden 6.10.2019Foto: Burt Seeger

Seven Point Five Racing Stable har hoppeduo klar

EXCLUSIVE LASER Aeresrunde 61019
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
06. april 2020 13:51

Sidste års vinder af Dansk Hoppe Kriterium Exclusive Laser har naturligvis Dansk Hoppe Derby som det store mål. Også Eye In The Sky har udviklet sig og forsøges ligeledes mod årgangsløbene for de fireårige hopper.

Af Kim Nielsen

Sidste sæsons helt store triumfator hos de treårige hopper var Exclusive Laser ejet af Svend Aage Nielsen og Maria Hansen under staldpseudonymet Seven Point Five Racing Stable. Efter karrierens første sejr i et Made In Denmark løb i maj, så slog One Too Many-datteren fra det fynske Stutteri Laser til i dens næste start, da hoppen gik til tops i Grand Circle 3-års Hoppechampionat i Aalborg kørt af René Kjær.

I grand prix-sammenhæng blev til det en fjerdeplads i finalen i Aarhus, og efter en sejr i sin prøve, gik Exclusive Laser til tops i det største af alle årgangsløbene for de treårige hopper Dansk Trav Kriterium, hvor Steen Juul var manden i sulkyen.  

- Sæsonen gik jo over al forventning. Et er, at man kan være med, hvor det er sjovt. Men at vinde to årgangsløb i samme sæson, der er vi meget tilfredse med og stolte over, fortæller hestens ejer og træner Svend Aage Nielsen.

EXCLUSIVE LASER Vindercirklen 61019

Glæde i vindercirklen efter sejren i Dansk Hoppe kriterium hos Bo og Kathrine Seisbøll fra Stutteri Laser, ejer og træner Svend Aage Nielsen og hans datter, kusk Steen Juul samt repræsentanten fra løbssponsor Noras Bean. Foto: Burt Seeger.

Vintertræningen har udviklet hoppen yderligere

Starten i hoppekriteriet blev den sidste i 2019, hvorefter hesten sluttede sæsonen med en indtjening på 438.014 kr. i 11 starter.

- Hun fik lidt pause efter hoppekriteriet, og så startede vi op i december med vintertræningen. Hun har fået meget tung træning og har kørt en del på ligeud banen, og hun har udviklet sig fint.

- Af en hoppe at være har hun hele tiden haft en pæn størrelse. Men nu hænger det hele bedre sammen, og hun er blevet en mere sammensat hest. Hun er godt tilpas med fint humør, og vi kan godt lide, at hestene er glade, siger træneren.

Sæsondebuterede med fjerdeplads på Jägersro

Exclusive Laser har netop haft sæsondebut, hvor hun med Jürgen Sjunnesson i sulkyen var fjerde i et godt besat løb for fireårige hopper. Efter et løb i andet par udvendigt sluttede hoppen godt af til fjerdepladsen i et tæt opløb mellem fire heste, hvor hun var halvanden længde efter vinderen Sashay My Way med Adrian Kolgjini i tiden 1.15,0/2.140m auto.

- Hun mødte rigtig gode heste i sæsondebuten. Hun har som sagt fået meget tung træning og skulle ikke tømmes første gang. Så vi var godt tilfredse med indsatsen, og hun er kommet fint over løbet.

- Hvis der ellers bliver løb, så er næste start et fireårs hoppløb 19. april i Aalborg.

- Det er naturligvis hoppederbyet, der er det store mål. Men hun er meldt i alt, og er hun frisk, så tager vi også til grand prix’et i Aarhus.

- Det er ikke meningen, at vi skal rejse må meget med hende i år. Vi satser på de danske årgangsløb.

- Med de resultater, hun har vist og den kan kapacitet hun har, så tror og håber vi på, at hun kan være med helt fremme i hoppederbyet. Det er jo det løb, man gerne vil være med i og drømmer om at vinde, konkluderer Svend Aage Nielsen.

Exclusive Laser 190602

Exclusive og René Kjær på vej mod sejren i Grand Circle 3-års Championat for Hopper i Aalborg. Foto: Kjeld Mikkelsen.

Eye In The Sky er bobler

Seven Point Five Racing Stable har også den ligeledes fireårige hoppe Eye In The Sky i stalden. Den havde en fornuftig sæson, hvor den flere gange viste, at den havde god kapacitet, men hvor temperamentet også slog gnister flere gange.

Mod slutningen af sæsonen blev hoppen mere stabil, og efter en tredjeplads i sin prøve til hoppekriteriet, var den fjerde i mål i Dansk Hoppe Kriterium med ejeren Maria Hansen i sulkyen. Desværre blev parret diskvalificeret for træning efter en episode i sidste sving, og det belv en præmie på 28.000, som således glippede. Status på sæsonen blev to sejre og to andenpladser med 38.250 kr. på præmiekontoen.     

- Hvis vi ser bort fra uheldet i Dansk Hoppe Kriterium, så var sæsonen godkendt, og hesten gjorde det fint.

- Hun skulle lige lære tingene i starten, og hun kan være lidt temperamentsfuld. Men hun faldt ud af det og sluttede sæsonen godt af, selv om det var uheldigt, at det blev sådan i kriteriet.

- Har trænet på sammen med Exclusive Laser og har fulgt samme program. Hun er stor og var lidt rå sidste år, men hun har fået lidt mere muskler og havde brug for at vokse ordentlig sammen, lyder det fra Svend Aage Nielsen.EYE IN THE SKY 11I19771

Eye In The Sky og Maria Hansen ved en sejr på Charlottenlund. Foto: Burt Seeger.

Fin anden i sæsondebuten

Også Eye In The Sky har overstået sæsondebuten. Med Maria Hansen i sulkyen fik den et afventende løb fra sit startspor i anden række, og den sluttede godt af til andenpladsen med fuld fart over mål.

- Hun virker frisk og fin og fik en god debut på Åby forleden. Hun skulle have et roligt oplæg, og det gav Maria hende med en god afslutning.

- Hun komme med en forholdsvis lav præmiesum i forhold til, hvad hun kan. Hun skal samle lidt point sammen, så hun kan komme med i årgangsløbene også.

- Det er måske for meget at forlange at få to med i de store årgangsløb. Men vi gør forsøget, siger træneren.

Professionelle kuske på

Ligesom Exclusive Laser så håber kredsen omkring hestene, at også Eye In The Sky får sin næste start på dansk grund.

- Hun skal også med til Aalborg. Hun kan starte i Sigter Mod Stjernerne, hvor Maria kan få en køretur med hende.

- Men ellers er det tanken, at der skal en professionel kusk på. Det bliver nok René Kjær, medens vi håber på, at Steen Juul kan køre Exclusive Laser. Men det kommer jo lidt an på, om han selv har en hoppe med i årgangssammenhæng, slutter Svend Aage Nielsen.

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken. Læs vores cookie- og privatlivspolitik ved at klikke her.

Læs mere