Dansk Hestevæddeløb

Mobile navigation

Johnny Jørgensen bag tre Flemming Jensen-heste

Johnny Joergensen 1 20160226 1477936510
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
01. maj 2020 7:49

Flemming Jensen har fyldt transporten maksimalt og har otte heste med til Odense i dag. I tre af dagens løb har han to heste med, og det bliver Johnny Jørgensen, som får store roser af Jensen, der skal køre tre af staldens chancer.

Af Kim Nielsen

Når der er ligeløb på programmet på de danske baner, er Flemming Jensen ofte godt repræsenteret og tager ofte en stor bid af kagen, når præmiepengene skal fordeles. Med 45 heste på træningslisten har den nordjyske træner ofte flere heste i samme klasse, hvor han må ud på catchdrivermarkedet, når han starter flere heste i samme løb.

I tre af løbene på Fyens Væddeløbsbane i dag har Flemming Jensen to heste til start, og i alle tre tilfælde har han valgt denne samme catchdriver i form af Johnny Jørgensen. Den århusianske træner har i år kun kørt 10 gange, men nu skal han for første gang i år køre tre løb samme dag.

Hvad tænker man, når man lige får tre køreture af Flemming Jensen?

- Det er fint, og det er jeg glad for. Det er en tilkendegivelse af, at han har været tilfreds, de gange jeg har kørt for ham.

- Før hen kørte jeg en hel del, når jeg alligevel var rundt, og vi kørte en tre-fire gange om ugen.  

- Vi har ingen fast aftale, men nu ringer han engang imellem, når han synes, at han har nogen, som passer til mig, fortæller Johnny Jørgensen.

Daisy Cash Og Johnny Joergensen 201020

I oktober sidst år kørte Johnny Jørgensen Daisy Cash i Grand Circle 4-års Hoppechampionat. I dag sidder han igen bag hoppen i dagens Liga 3-løb i Odense. Foto: Gorm Johansen. 

Har reelt travet som hobby

Den 54-årige travtræner havde sin storhedstid omkring årtusindskiftet, hvor han havde mange heste i træning og kørte over en million ind flere år i træk som kusk. I 1998 kørte han 914 løb og vandt 101, og han har også et Danmarksmesterskab på CV’et.

Op igennem 0’erne faldt aktiviteten, og de senere år har Johnny Jørgensen haft fast civilt job og har så haft travsporten ved siden af.

Hvordan er dit travliv i dag?

- Jeg har mest forspændingsheste for nogle, som jeg har kørt for i mange år. Jeg hjælper også lidt med træningen af dem ind imellem. Men det er slet ikke i det omfang, det har været tidligere.

- En af dem, jeg kører for er Henrik Lund, hvor jeg er medejer af Harley Boko, som vi er fire om, siger Johnny Jørgensen.

Netop Harley Boko fejrede Johnny Jørgensen sin seneste store triumf med, da parret 29. december vandt ligafinalen på Charlottenlund med 50.000 kr. i førstepræmie.

HARLEY BOKO MGL1607

Glæde i vindercirklen hos Johnny jørgensen og kredsen omkring Harley Boko efter sejren i ligafinalen på Charlottenlund i slutningen af december. Foto: Burt Seeger.

Roser fra Jensen

At Flemming Jensen har valgt Johnny Jørgensen til at forvalte chancerne for tre af staldens heste i dag, er ikke nogen tilfældighed. Han holder Johnny Jørgensen højt som kusk, hvilket han understreger i trænerkommentaren til Come On Hugo, da han bliver spurgt om, hvorfor han selv kører Caid de la Cote i samme løb:

- Nu har jeg kørt Hugo nogle gange, og Caid er svær at køre. Johnny er en fantastisk dygtig kusk, så når Johnny kunne køre, var valget ikke så svært. Det handler om, at det bliver så godt som muligt for stalden samlet set.

Flemming Jensen (1)

Flemming Jensen kører selv fem af staldens heste i Odense i dag. Foto: Burt Seeger.

Flemming Jensen udnævner staldens to bedste chancer til at være Confusion Tårs og Come On Hugo. Sidstnævnte er netop en af Johnny Jørgensen tre køreture.

Hvis du skal vinde sæsonens først løb, hvem bliver det så med?

- For mig at se, er det tre gode heste, som alle kan løbe i plads, men de møder jo også gode heste. Hvis jeg skal vinde med en, så bliver det nok Come On Hugo, slutter Johnny Jørgensen.

Hvordan Flemming Jensen helt konkret vurderer sine otte heste, og hvordan en række andre trænere vurderer deres chancer kan ses i trænerkommentarerne på fasttrackracing.dk.

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken. Læs vores cookie- og privatlivspolitik ved at klikke her.

Læs mere