Dansk Hestevæddeløb

Mobile navigation
Commit Boom Bay - æresrunde Aalborg 14.9.19Foto: Hesselborg Foto

Første omgang ligaløb efter pausen

Commit Boom Bay Aeresrunde 14919
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
27. april 2020 14:50

Fyens Væddeløbsbanes storløbsdag 1. maj bliver uden hovedløbet, da DM for Hopper er flyttet. Til gengæld afvikles der et ”erstatningsløb” for de bedste hopper samt fire ligaløb og et velbesat stayerløb.

Af Kim Nielsen

Flere af de planlagte storløb på forskellige baner er løbende blevet flyttet til senere på året som følge af corona-pausen og de nuværende restriktioner med løb uden publikum. Traditionelt mødes landets bedste hopper i Odense og dyster om DM-titlen her omkring 1. maj. Det løb er flyttet til 7. august, men fredag mødes alligevel en vingefuld hurtige damer i et hoppeløb med 15.000 kr. i førstepræmie.

På startlisten finder vi tidligere DM-deltagere som Tourmalet og nyligt hjemvendte Commit Boom Bay, som bl.a. møder de to Flemming Jensen-heste Cash Flow og Stella Newmen samt den nybagte verdensrekordholder Frances Yoda.

Startlisten til hoppeløbet fredag ser således ud:

1 Tourmalet – Christian Lindhardt
2 Cash Flow – Flemming Jensen
3 Trophygirl – Søren Johansson
4 Danielle D D – Jeppe Rask
5 Commit Boom Bay – Steen Juul
6 Frances Yoda – Birger Jørgensen
7 Stella Newmen – Johnny Jørgensen
8 Created Face – Bent Svendsen

Dortmund mod ældre heste

Sidste års derbytreer og grand circle-vinder Dortmund får på fredag sin ilddåb mod ældre heste, når Marc Bæk Nielsens øjesten starter på sprint i Liga 2-løbet. Hesten har trukket det gode spor 2, men der er kvalificeret modstand af flere etablerede Liga 2-hest som Cheri de Vie, Aros Line, Throphy Spring, Sun Esterel og Quality Fighter.

DORTMUND 11I50421

Dortmund og Marc Bæk Nielsen starter i fredagens Liga 2-løb i Odense. Foto: Burt Seeger.

Løbsdagen indeholder også et stayerløb over 3.140 m snorestart, hvor der er gensyn med Stald KTAS’ Apapmand , som Jeppe Rask har klar igen efter et længere skadesforløb. Løber giver også sæsondebut til sidste års derbytoer Donatello Garbo, der køres af René Kjær. Med Onceforall Face gæstekørt af Birger Jørgensen, Come On Hugo og Billie Jean i feltet, er der også lagt op til god sport i dette stayerløb.

Startlisterne til samtlige otte løb på Fyens Væddeløbsbane fredag d. 1. maj kl. 15.45 kan ses her:

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken. Læs vores cookie- og privatlivspolitik ved at klikke her.

Læs mere