Dansk Hestevæddeløb

Mobile navigation

E Type Cash sæsondebuterer i Charlottenlund

E Type Cash 280719 Aeresr 1000
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
28. april 2020 15:17

Gordon Dahls derbykandidat møde ældre heste i sæsondebuten på Charlottenlund. Masser af heste til start på breddedag i Odense søndag. Gensyn med Adrian’s Fight ved mandagstrav i Aalborg.

Af Kim Nielsen

Med flere ekstra løbsdag her i opstartsfasen efter corona-pausen er der næsten dagligt nye startlister. I dag har Sport & Udvikling offentliggjort startlisterne til hele tre løbsdag – to på søndag i henholdsvis Odense og på Charlottenlund og en på mandag i Aalborg.

Sæsondebut til grand prix-vinder

Søndag disker Charlottenlund Travbane på med et program på ni løb, hvor der er mellem otte og de maksimale ti heste i samtlige løb. Et af dagens sportslige højdepunkter kan blive 5. løb, hvor der er sæsondebut til Gordon Dahl-trænede E Type Cash, der sidste år vandt Jydsk 3-årings Grand Prix i Aarhus og fremstår som et hedt derbyemne i år.

E TYPE CASH 24.5.2019

Gordon Dahl sidder selv bag E Type Cash på søndag på Charlottenlund. Foto: Burt Seeger.

Ready Cash-sønnen skal ud i et løb mod næsten lutter ældre heste. Kun Steen Juusl fireåring Ecco C N er jævnaldrende. Ellers tæller løbet fine heste som bl.a. A Secret Word, Chap A P, Cody S og Cash Valley. Det tegner til et spændende løb.

Startlisterne til løbene søndag d. 3. maj kl. 13.15 på Charlottenlund kan ses her:

Breddedag med næsten fyldte felter

Amatørerne og montérytterne har trippet i kulissen, men nu er de også med her fra 1. maj. Derfor er der lavet et par ekstra løbsdage udelukkende med fokus på bredden. På nær i montéløbet med seks tilmeldte heste, så er der ni eller ti heste alle de resterende løb, når Fyens Væddeløbsbane lægger oval til den første af disse breddedage med i alt otte løb på programmet.

Startlisterne til løbene søndag d. 3. maj kl. 11.00 på Fyens Væddeløbsbane kan ses her:

Mandagsløb i Aalborg

Med det store hestemateriale, som der er i det nordjyske, så er Racing Arena Aalborg atter værter for en løbsdag – den fjerde på to uger. Mandag er der syv travløb på programmet med start kl. 15.30 efterfulgt af to galopløb, hvor der således er sæsonpremiere på turfen. 

På seneste løbsdag viste Flemming Jensen en ny hest i hans varetægt frem. Det var Adrian’s Fight, der sejrede med mersmag. På mandag får den Jeppe Juel i sulkyen, da træneren selv kører Belladore. Femårige Adrian’s Fight får virkelig lov til at bekende kulør på mandag, hvor den møder lutter ældre heste som bl.a. Asger Molar, Vivaldi og Wham Bam Boo i et godt besat løb.

Startlisterne til løbene mandag d. 4. maj kl. 15.30 på Racing Arena Aalborg kan ses her:

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken. Læs vores cookie- og privatlivspolitik ved at klikke her.

Læs mere