Dansk Hestevæddeløb

Mobile navigation
Empire og Ken Ecce - Charlottenlund 25. august 2019Foto: Burt Seeger

Stjernemøde mellem Empire og Eric The Eel

EMPIRE 25819
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
16. september 2019 16:00

Startlisterne til Kriteriumsprøverne fredag på Charlottenlund er nu klar. Ikke alle favoritter fik gode spor, hvor E Type Cash og Erling blev lodtrækningsvindere i hver sin afdeling. Såvel Empire som Eric The Eel trak bagspor i deres indbyrdes møde. Fine spor til favoritterne i de to hoppeafdelinger.

Der er lagt op til et brag af et opgør, når de to svensk trænede Empire og Eric The Eel krydser klinger i den ene af de tre Kriteriumsprøver for hingste og vallakker. Hverken Tomas Malmqvist eller Johan Untersteiner, der træner de to treåringer, klapper sikkert i deres hænder over lodtrækningen.

Som nummer tre og fire på pointberegningen mødes de to hingste her i prøven, og det bliver med Empire fra startspor 10 og Eric The Eel fra spor 12.

Senest Panamra Racings treåring opkaldt efter OL-svømmeren Eric Moussambani fra Ækvatorial Guinea, der blev verdensberømt for at svømme dobbelt så langsomt som de andre deltagere ved OL i 2000 i Sydney, startede på dansk grund var ved Grand Prix’et i Aarhus. Her havde ”Ålen” ligeledes spor 12, da den kun var med på wildcard.

Eric The Eel Taet

Eric The Eel har atter været uheldig med starsporet, som hedder 12 i den ene af de tre Kriteriumsprøver. Foto: Hesselborg Foto.

Men mon dog ikke, at såvel Johan Untersteiner som Birger Jørgensen, der kører Empire, idet Ken Ecce kører egentrænede Eurostone i samme afdeling, løser opgaven og bliver blandt de tre første, der kvalificerer sig til Dansk Trav Kriterium. Boblere i den afdeling er primært Erik Clausen, Explosive Peak og Eurostone.

Gode spor til E Type Cash og Erling

Nummer et på pointberegningen er Gordon Dahl-trænede E Type Cash. Med Flemming Jensen i sulkyen starter den fra spor 4, hvor der kan blive hård kamp om de to andre finalebilletter mellem heste som Ecco C N, Extreme, Enforalle P, Epicwildfire M T og Emoji. En spændende prøver er der her i vente.

Grand Circle-vinderen Erling har trukket spor 3 med Knud Mønster i sulkyen, og de på papiret værste konkurrenter til den Henrik Thomsen-trænede hest er Eastboundanddown og Encore Cloc, der er havnet i spor 11 og 7. Peter Rudbecks anden toårsstjerne Eightdaysaweek har trukket spor 8, så med 8 og 11 var Fru Fortuna bestemt ikke med Peter Rudbeck ved lodtrækningen.

Erling Aeresrunde

Grand Circle-vinderen Erling har en god udgangsposition med spor 3 i sin prøve. Foto: Flemming Andersen.

Andre finaleaspiranter i den afdeling kan være Euro Dream, Express A P samt Earl Grey, der er den eneste hest i prøverne, der ikke har startet i Danmark før. Den køres og trænes af André Eklundh og har indledt karrieren her i august med to sejre i det svenske. Den starter fra spor 2.

Ebony Blåbjerg og Eenymeenyminymoe fra perfekte spor

Hos hopperne topper Ebony Blåbjerg pointberegningen. Knud Mønster slikker sig sikkert om munden, når han ser, at hoppen har trukket spor 2 i sin afdeling, hvor de to på papiret værste modstandere Exit To Heaven og Energy Mix starter fra spor 8 og 9.

Ebony Blaabjerg 12819

Ebony Blåbjerg topper pointberegningen hos hopperne og starter fra spor 2 i den første af de to hoppeprøver. Foto: Kjeld Mikkelsen.

Her er Anders Pedersen jokeren med to heste, hvor han selv sidder bag Elektra Henley, medens Flemming Jensen er hyret til at varetage køreturen med Ella Rush. Med kun to hoppeprøver, går de fem bedste videre fra hver af de to prøver.

Nummer to i pointberegningen hos hopperne er Exclusive Laser, der dog ikke helt har kunnet følge op på sejren i Grand Cirle tidligere på sæsonen. Den har dog trukket det fine spor 1, og med Steen Juul i sulkyen skal den få en fremskudt placering i prøve nummer to, hvor pointberegningens nummer tre Eenymeenyminymoe med Flemming Jensen fra spor 3 nok må bære favoritværdigheden.

Eenymeenyminymoe280719oploeb 1000

Efter sejren i Jydsk treårings Hoppe Grand Prix fremstår Eenymeenyminymoe som en af favorritterne til sejren i Dansk Hoppe Kriterium. Foto: Ole Hindby.

De resterende seks hopper i denne afdeling har alle chance for videre avancement, hvor de største chancer nok ligger hos Echo Hill, Evita og Excellent Torkdahl.

De komplette startlister til fredagens Kriteriumsprøver og dagens andre løb kan ses her:

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken. Læs vores cookie- og privatlivspolitik ved at klikke her.

Læs mere