Dansk Hestevæddeløb

Mobile navigation
Steen Juul-trænede Waiting Hill Hall vinder for Thomas Uhrberg.Foto: Screendump Fast Track Replays.

Steen Juul-treåring imponerede stort

Waiting Hill Hall 110919
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
12. september 2019 9:04

Trods en udvendig rejse de sidste 1.600 meter kunne Waiting Hill Hall onsdag aften sejre i en forrygende tidsnotering.

Af Claus Juncker

Steen Juul har i Waiting Hill Hall en hest til de svenske årgangsløb næste år.

Det må være forudsigelsen efter onsdagens løb på Jægersro, hvor den treårige hoppe sejrede for Thomas Uhrberg i elitenoteringen 1.14,3v/2.140 meter. Og det endda med et løb i dødens de sidste tre fjerdedele af løbet.

Steen Juul overtog Waiting Hill Hall I træning umiddelbart efter debutsejren i regi Peter Untersteiner og efter en galop rundt opløbssvinget i debuten, var den sikkerheden selv på Jægersro.

I et løb for hopper med højst 75.000 kr. indtjent delte Steen Juul-talentet favoritskabet med Jeppe Juels Echo Hill, men det blev en anden dansktrænet hest i form af Christian Lindhardts Ale’ Pride Gar, der blev nærmeste vidne til Waiting Hill Halls opvisning.

Ale’ Pride Gar styrede tempoet undervejs for Christoffer Eriksson. Kilometeren afvikledes efter fine 1.15,9, og så satte den svenske gæstekusk yderligere fart på med det resultat, at konkurrenterne havde rigeligt at gøre med at hænge på ned ad sidste langside.

I sidste halvdel af sidste sving fik Waiting Hill Hall for alvor kontakt, mens Echo Hill fra en position i andet par udvendigt begyndte at vise træthedshedstegn. Straks ind på opløbet koblede Waiting Hill Hall ubesværet grebet for at gå frem til sejr med 2½ længde.

Ale’ Pride Gar gjorde også en flot præstation på andenpladsen i 1.14,7, mens Echo Hill sluttede fjerde i 1.14,9.

Waiting Hill Hall sejrede til odds 3,00. Ejerne, Pema Energi AB, kan se frem til en kontooverførsel på 60.000 sv. kr.

Der var 30.000 sv. kr. i andenpræmie til Ale' Pride Gar, mens Echo Hill fik 15.000 sv. kr. for sin fjerdeplads.

Se eller gense Waiting Hill Halls sejr på Fast Track Replays her.

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken. Læs vores cookie- og privatlivspolitik ved at klikke her.

Læs mere