Dansk Hestevæddeløb

Mobile navigation
Dortmund og Marc Bæk Nielsen på æresrunde efter sejr i DerbyprøvenFoto: Burt Seeger

Stærkt hjemmebanehold i Aalborg

DORTMUND Aeresrunde 3819
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
15. september 2019 10:00

Klokken 12.00 går det løs med årets største travdag i Aalborg, og ved 15-tiden ved vi, hvem der kan føjes til rækken af Aalborg Store Pris-vindere. På papiret står hjemmebanen stærkt rustet.

Af Niels Jørgensen

»Jeg var meget optimistisk før jeg så sporet. Nu tror jeg stadig han er god nok til at vi kan vinde, men der skal held med.«

Marc Bæk Nielsen havde drømt om et bedre startspor til Dortmund i Aalborg Store Pris.

I derbyet var Timoko-sønnen stor i nederlaget som tredje efter at have travet forrest i andet spor undervejs.

»Dortmund var rigtig fin i derbyet, og jeg føler bare, at hesten bliver bedre for hver start. Han har trænet rigtig fint efter derbyet og der har ikke været nogen ting at mærke på ham,« siger Marc Bæk Nielsen.

Hvordan vil du gribe det an?

»Det ved jeg ikke. Vi kommer vel til at køre lidt med fra start og så må vi se, om vi har heldet lidt med, eller det bliver noget lort for os igen.«

Skærpes med lukket hovedlag

Efter at have gået med åbent hovedlag ved starterne både i Grand Prix, Derbyprøve og Derby, bebuder træneren, at Dortmund højst sandsynligt kommer med lukket hovedlag i Aalborg Store Pris.

»For at vi kan komme lidt bedre med fra start,« begrunder Marc Bæk Nielsen dispositionen.

Han henviser til, at hesten på de lidt længere distancer i de førnævnte løb ville være på vippen til at bruge sig selv for meget i et lukket hovedlag.

Diamant Østervang uden forsko

Dortmund udgør sammen med derbyvinderen Dumbo og Diamant Østervang et stærkt hjemmebanehold. Kenneth Andersen har således også sejrsambitioner på vegne af sidstnævnte.

»Diamant Østervang var jeg meget tilfreds med i derbyet. Vi var ikke for heldige med positionerne, men fik alligevel en god præmie med hjem, så det var trods alt et OK derby. Jeg vil sige at jeg er revanchelysten. Nu hiver vi forskoene, og så mener jeg at have en hest som kan gøre op som sejren,« siger Kenneth Andersen.

En enkelt gang tidligere har Diamant Østervang startet uden forsko.

»Det fungerede rigtigt glimrende, så det har jeg store forventninger til. Jeg tror på reel vinderchance.«

Læs hvad konkurrenterne siger om dagens chancer HER

DIAMANT STERVANG 4819Diamant Østervang ved sejren i Derbyprøven. Foto: Burt Seeger

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken. Læs vores cookie- og privatlivspolitik ved at klikke her.

Læs mere