Dansk Hestevæddeløb

Mobile navigation
Leicester’s Trophy og Jeppe Rask

Rask og Juul i centrum

LEICESTER S TROPHY
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
02. september 2019 15:00

To sejre til Jeppe Rask og tre sejre til Morten Juul som er inde i en stærk periode, var de indtryk  som stod klarest efter mandagens løb i Skive med Power Hour på menuen.

28-årige Jeppe Rask er for alvor ved at manifestere sig på den danske travsportshimmel. Sejr nummer 15 med egentrænede heste, og sejr nummer 24 som kuske kom på scorekortet denne mandag på hjemmebanen.

FIRST CHOICEFirst Choice var en lækker 2-åring fra Jeppe Rask.

Første sejr var med en spændende debutant i 2-årige First Choice (ENS Snapshot). Efter et roligt prøveløb for en lille måned siden, var det en forsigtig Jeppe Rask før start. En stærk opvarmning gav dog lidt mere optimisme. Allerede ind i første sving kørte Jeppe Rask til spids med First Choice, som åbnede 500 meter efter 1.18,5. Udvendigt sørgede Jesper Olsen med Jacques Villeneuve for at tempoet blev holdt oppe. Parret forsøgte at trykke hårdt på ned ad sidste lang siden, men First Choice forsvarede sig forbilledligt. Ned gennem opløbet havde Jeppe Rask hele tiden begivenhederne under kontrol og First Choice efterlod et rigtig godt indtryk da den strøg først over stregen i 1.18,1/1.600ma.

Senere på aftenen sad Jeppe Rask bag Torben Hovgaard-trænede Leicester’s Trophy (Trophy Catch), som jagede revanche efter en galop i debuten på Charlottenlund Travbane. Efter en rolig indledning satte parret sig frem som første hest i andet spor, udvendigt på Elektra Bounce. Midt på opløbet kunne Leicester’s Trophy gå helt frem til Elektra Bounce og koble greb på denne til sikker sejr i 1.17,1/2060. 

LEICESTER S TROPHY2
En glad ejerkreds i vindercirklen efter en flot ejer med Leicester’s Trophy.

 - Han blev lidt ambitiøs efter start, så derfor fik han lov til at gå lidt. Det blev ganske sikkert op mod mål, forklarede Jeppe Rask efter sejren. - Vi er ved at falde godt til på gården, hvor det tog lidt ekstra tid at få rutinerne på plads. Nu er vi ved at have styr på det hele, og det er jo bare forrygende når det kører som i øjeblikket. Det kan ikke undgås at give mod på mere og en god motivation når man kan se tingene lykkes lød det fra Jeppe Rask inden dagens anden æresrunde ventede.

Morten Juul er også i gang med en kanonsæson, og kunne efter løbsdagen kalde sig Mr. 100%. Tre heste selede stalden ud, og det blev til let sejr til alle. Først kunne Birger Jørgensen styre Pleasureground (Ken Warkentin) til sikker start til mål sejr i 1.19,7/2.000 mv. - Han løber lidt grønt, men han har god fart styrke for klassen, lød det fra Birger Jørgensen efter dagen første vinder buket.

 HIGHYIELD DRAVIET
Highyeild Draviet var en sikker vinder for Birger Jørgensen, og en del af Morten Juuls flyvende trekløer denne aften.

Næste vinder var en lidt mere overraskende en af slags. Trophy Spring (Trophy Catch) havde haft en velfortjent ferie henover sommeren, men var klar til dåd allerede direkte i comebacket. Flemming Jensen tog planmæssigt tidligt spids med dagens største favorit Offshore Man. Det lignede også længe sejr til Flemming Jensen, men kort før må stoppede Offshore Man lidt op, og samtidigt kom Trophy Spring helt frem endnu engang, og akkurat på målstregen gik han forbi. - Om det var min som øgede farten ind mod mål eller om det var Flemmings som tog farten lidt af, er svært at vurdere. Han travede godt og det er det vigtigste lød det fra Birger Jørgensen. 

Sidste pind i Morten Juuls trekløver er formtoppede Highyield Draviet (Marco di Jesolo). Trods spor længste ude på startvingen kørte Birger Jørgsen til, og kunne tidligt overtage kommandoen. Siden var Highyield Draviet ikke rigtigt i fare for sejrede sikkert i gode 1.13,4/1.600ma. 

 

Foto: Flemming Alexandersen

Tekst: Søren Aaen

 

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken. Læs vores cookie- og privatlivspolitik ved at klikke her.

Læs mere