Dansk Hestevæddeløb

Mobile navigation
Queen Rouge, Oliver Wilson og Marc Stott - The Macallan Derby 2019Foto: Burt Seeger

Queen Rouge storfavorit til at vinde 762.288 kroner i Breeders løb fredag

QUEEN ROUGE Dansk Derby Vindercirklen
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
19. september 2019 11:44

Flere af de bedste danske galopheste skal i aktion både fredag og søndag når Bro Park afvikler en perlerække af storløb. Fredag er den danske derbyvinder Queen Rouge storfavorit i Breeders Trophy Classic hvor der er en førstepræmie på 762.288 kroner.

Af Henrik Brendholdt

Med sejre i Mowerinaløb, Svensk 1000 Guineas og Dansk Derby, samt en tredjeplads i Svensk Derby efter et uheldigt løb, så har Marc Stott-trænede og Karin Salling-ejede Queen Rouge været helt outstanding i 2019.

QUEEN ROUGE_Dansk Derby 2019Queen Rouge var i særklasse ved sejren i Macallan Dansk Derby i august måned. Foto: Burt Seeger

Fredag aften skal Lord Of England-datteren, som er opdrættet på Stutteri Hjortebo, forsøge at tage endnu en skalp i storløbet Breeders Trophy Classic som afvikles over de 1750 meter. Med et handicaptal på 88 er hoppen storfavorit i løbet hvor der er en samlet præmiesum på 2.191.884 SEK. Bent Olsen-trænede Silverstone og Søren Jensen-trænede Margrethe er andre gode chancer i løbet

  -  Hun virker til at holde form og arbejder godt. Forventningerne er høje men man er da altid nervøs da det aldrig er nemt i disse løb. Hvis alt flasker sig forventer jeg en toppræstation. Hun har vundet på 1600 meter så distancen bliver ikke noget problem, fortæller Marc Stott som drager til Stockholm i dag med flere af staldens heste.

SPEEDMAN_11I3484Toårige Alwaysonmymind (til venstre) starter fredag i Breeders Trophy Juvenile sammen med Kaj Sørensens Speedman (til højre) der her vinder Produces Stakes. Foto: Burt Seeger.

Det er Breeders-aften fredag på Bro Park med løb som Breeders Trophy Mile (samlet præmiesum 300.000 SEK), Breeders Trophy Juvenile (Samlet præmiesum 800.000 SEK), Breeders Trophy Sprint (Samlet præmiesum 300.000 SEK) og Breeders Trophy Stayer (samlet præmiesum 300.000 SEK

Søndag er Gruppe 3-løbet Stockholm Cup International med 1. million SEK i førstepræmie hovedbegivenheden. Her dyster de bedste ældre heste over de 2400 meter. Danske bud er hestene Giuseppe Piazzi, Learn By Heart og King David. Sidstnævnte trænes i Aarhus af Marc Stott og får følgende ord med på vejen.

  -  Det er et tough løb men han er en af de højest rangerede og må være en god chance. De 2400 meter er et spørgsmålstegn men jeg er ikke bekymret i en let bane.

Udover Stockholm Cup så bydes der bla. på Nickes Minneløp(L), Bro Park Sprint(L) og Lanwades Stud Stakes(L) om søndagen.

KING DAVID_MGL4844King David forsøges nu over de 2400 meter i Stockholm Cup International(Gr 3). Senest Karin Sallings hest startede på denne distance var i Dansk Derby, hvor det blev til en andenplads. Foto: Burt Seeger

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken. Læs vores cookie- og privatlivspolitik ved at klikke her.

Læs mere